Gyserklassikeren Candyman er tilbage som en direkte efterfølger af filmen fra 1992 af samme navn. Et årti efter det sidste Cabrini-tårn blev revet ned efter et forfærdelig massemord, flytter billedkunstner Anthony McCoy (Yahya Abdul-Mateen II) og hans kæreste, galleridirektør Brianna Cartwright (Teyonah Parris), ind i en herskabslejlighed i Cabrini. Anthony har et brændende ønske om at opretholde sin status i Chicagos kunstverden og begynder at undersøge de makabre detaljer om legenden Candyman som inspiration til sine malerier. Ifølge myten var Candyman en brutal morder, der hjemsøgte et boligkompleks i Cabrini. Det siges, at hvis man kigger ind i et spejl og siger hans navn fem gange, viser han sig bag dig og dræber dig med sin klo. I sin ihærdige søgen åbner Anthony uvidende en dør til en kompleks fortid, der spiller puds med hans egen fornuft. Det starter en frygtindgydende bølge af vold, der sætter ham i kollisionskurs mod sin egen skæbne.
" Corona epidemien har lukket biografer og kulturinstitutioner landet over, og i vores kollektiv sult efter kunst og kultur er mange danskere gået til streamingsiderne. Sider som Netflix, HBO og Viaplay har kronede dage, og ser et kæmpe boom i antallet med kunder. Men der er en bagside. Flere eksperter har udtalt, at kundernes store forbrug på nuværende tidspunkt, kan komme til at betyde, at streamingtjenesterne løber tør for højkvalitetsindhold og derved mister deres appel. Mange kommende produktioner er blevet sat på pause og derfor kan streamingtjenesterne heller ikke lægge nyt originalt indhold op. Så selvom det ser ud til, at streamingtjenesterne skummer fløden uden krisen, kan deres succes hurtigt gå hen og blive deres undergang. "
" Et godt gys kan sidde i kroppen i mange dage, og mentale billeder kan hjemsøge folk i årevis. Derfor er det altid spændende, når en klassiker får nyt blod. Den oprindelige ’Candyman’ film udkom i 1992, og til trods for, at der efterfølgende udkom to opfølgere, så vil den nye ’Candyman’ være en direkte opfølger til den første film, selvom den dog har visse referencer til de to andre film i serien. Den nye film er instrueret af Nia DeCosta, der tidligere har stået bag ’Little Woods’ fra 2019. Hun har udtalt, at filmen vil være influeret af sociale problematikker særligt gentrificering og de spøgelser, som en sådan proces efterlader. Filmen får dansk biografpremiere den 25. juni. "