JoJo er en ung dreng og medlem af Hitlerjugend i Tyskland mod slutningen af Anden Verdenskrigs. Han er ikke særlig modig, men søger trøst ved at fantasere, at han taler med og får råd af Hitler. Da JoJo finder ud af, at hans elskede mor gemmer en jødisk flygtning i deres hjem, er han i et voldsomt dilemma.
" Filmen ’Jojo Rabbit’ har fået en blandet modtagelse af anmelderne, men ikke desto mindre er den blevet nomineret til hele seks Oscars. Filmens fokus om Nazityskland kan virke forældet, men temaerne er alligevel skræmmende aktuelle, og det er måske en af årsagerne til at den bl.a. er nomineret til bedste film. ’Jojo Rabbit’ følger drengen Jojo, der i sin unge usikkerhed vil gøre alt for at passe ind og derfor er blevet medlem af Hitler Jugend. Hvad Jojo imidlertid ikke ved, er at hans mor, spillet af Scarlett Johansson, ikke er tilhænger af nazisterne og skjuler en jødisk pige på loftet. Filmen går i danske biografer nu. "
" Ved første blik synes Jojo Rabbit bekendt, men til trods for æstetikken er det ikke en Wes Anderson film. Jojo Rabbit er instrueret af Taika Waititi, der tidligere har stået bag Thor: Ragnarok. Filmen finder sted under Anden Verdenskrig i Nazi-Tyskland, hvor vi følger den unge dreng Johannes, der går til en form for nazist spejder. Han bliver drillet af de andre børn og opfinder derfor en usynlig ven i Hitlers billede. Lyder det skørt? Det er det helt bestemt, men mon ikke filmen nok skal blive en stor succes med stjerner som Sam Rockwell, Rebel Wilson og Scarlett Johansson på rollelisten. Filmen får dansk biografpremiere den 16. januar 2020. "