EditShooting the Mafia (2019)

Den italienske fotograf og journalist Letizia Battaglia har brugt hele sit liv på at dokumentere mafiaen i dens gøren og laden. Kim Longinotto har med den tvetydige titel "Shooting the Mafia" skabt et indgående portræt af en kvinde, der i sandhed har levet livet farligt. Gennem 40 år har den nu 84-årige Letizia Battaglia fulgt den sicilianske mafia som fotograf og gennem sit arbejde i Palermos kommunalbestyrelse (1985-91) og gennem sit engagement for kvinders rettigheder, der ofte har haltet efter i Italien. Særligt i 1992 var hun ved at opgive det hele: Det var da anklageren Giovanni Falcone, der havde viet sit liv til at retsforfølge mafiaens medlemmer, sammen med sin kone blev dræbt af en voldsom bilbombe, hvilket kun var begyndelsen på endnu flere drab i de statslige rækker. Alligevel er hun ikke gået langt nok. "De billeder, jeg ikke tog, er dem, der smerter mig mest" er nok den mest eftertrykkelige bemærkning, der efterlader tilskueren med et uudsletteligt indtryk af en samfundstilstand, der selv i årtier med en italiensk regering og et politi i kamp mod underverden og en mafioso, som ikke er så glatpoleret som fx "Godfather"-filmene, viser en civilbefolkning trådt under fode i enhver henseende, hvor det trodser mafiaen i dens virke. Hvor blodige, skruppelløse likvideringer har været hverdagskost. Ofrene har ikke altid "blot" været de tiltænkte, de egentlig udvalgte "skyldige" - men også børnene. Selv udsat for alle de hændelser, alle de scener, der skulle fotograferes og gemmes for eftertiden, har der været billeder, hun simpelt hen ikke kunne få sig selv til at tage.