At skrive eller dø - Henrik Stangerup (2006)

| Documentary | IMDB

Writer:

Ole Roos

Producers:

-

Director:

Ole Roos

Related Countries:

-

Danmark

Added:

2020-01-29

At skrive eller dø

”AT SKRIVE ELLER DØ” er titlen på filmen om et af det tyvende århundredes største danske forfattere, Henrik Stangerup. Et kærligt, mystisk og krasbørstigt værk af instruktøren Ole Roos. I foråret 2003 begyndte Ole Roos arbejdet med at skabe en film om sin ven, forfatteren, debattøren og filminstruktøren Henrik Stangerup, som døde i 1998. Det begyndte alt sammen i 1995, da Henrik Stangerup gav Ole Roos en 60 år gammel filmrulle: Dokumentaristen Ingolf Boisen filmede i 30’erne familien Stangerups liv: Brylluppet mellem den unge litteraturmagister Hakon Stangerup og filmstjernen Betty Søderberg, Stangerup seniors doktordisputats og scener med Betty Søderbergs far - den verdensberømte svenske forfatter Hjalmar Søderberg og optagelser af den nyfødte Henrik Stangerup. Sammen med producenten og journalisten Lasse Jensen begyndte Ole Roos sit gravearbejde i arkiverne: Med sammenklip fra mere end 50 timers forskellige film- og radiooptagelser med Henrik Stangerup har han skabt en film, hvor Stangerup selv er fortælleren. Ole Roos har desuden samlet en række vidner fra Stangerups liv. Blandt dem er kostskole-kammeraten, tidl. udenrigsminister Niels Helveg Pedersen, studiekammeraterne Johannes Møllehave og Ulf Pilgård, vennerne fra hans perioder i Paris: Ole Michelsen og Torben Krog, Stangerups mangeårige ven og litterære eksekutor professor Hans Hertel... Filmen er en rejse gennem Stangerups omskiftelige, vanskelige og produktive liv. Med glimt fra et ambitiøst men køligt barndomshjem – fra ægteskaberne med skuespilleren Lotte Tarp og billedkunstneren Susanne Krage og venskaberne med bl.a. forfatterinden Elsa Gress og journalisten Monica Ritterband. I dag – syv år efter sin død – kan Henrik Stangerup fortsat rejse vigtige spørgsmål om kultur- og værdidebat i Danmark, hvor man ”går efter manden, ikke bolden og dermed skaber en atmosfære af frygt”. Henrik Stangerup provokerede ikke for provokationens skyld. Han kæmpede og levede for friheden til at tvivle, bryde op og bevæge sig, mentalt som fysisk. Det gjorde han i sin kunst, i sin journalistik og i sit liv. Ole Roos’ film er også en film om den høje pris, Henrik Stangerup betalte for det.

Added:

2020-01-29

Premiere:

2006-01-27
Trailer 1