Moonage Daydream (2022)

| Documentary, Music | IMDB

Actor:

David Bowie

Writer:

Brett Morgen

Director:

Brett Morgen

Related Countries:

USA, Tyskland

Danmark

Added:

2022-07-15

Moonage Daydream

Dokumentaristen Brett Morgen er kendt for sin særlige fortællestil med film som ”Cobain: Montage of Heck, The Kid Stays in the Pictures” og ”Jane”. I MOONAGE DAYDREAM guides publikum af Bowie selv gennem en eksperimenterende og unik filmoplevelse, og får et fascinerende indblik i den kreative, musikalske og spirituelle rejse, han gennemgik frem til sin død i 2016. Med footage, der ikke tidligere er blevet vist for offentligheden, bidrager filmen til et nyt perspektiv på David Bowie, som det multitalent han var, men også til nye sider af ham som privatperson. - MOONAGE DREAMDAY er den første film, som officielt er godkendt af boet efter David Bowie. Fra start har MOONAGE DREAMDAY været planlagt til at skulle have biografpremiere, og i Danmark vil blive filmen blive vist ved flere eventforestillinger fra den 16. september i en lang række af de danske biografer. MOONAGE DAYDREAM belyser David Bowies liv og unikke talent, som gjorde ham til en af de mest produktive og indflydelsesrige kunstnere i vores tid. Det er Bowie selv, der fører ordet og er med til at afdække, hvad der gjorde ham til det musikalske ikon, han er blevet for mange generationer af fans og musikelskere. Med musik fra de 48 albums får vi også indsigt i, hvor hans inspiration kom fra. MOONAGE DAYDREAM fik premiere i det officielle program i Cannes og blev modtaget med begejstring. Filmanmelder Peter Bradshaw fra The Guardian gav filmen fem stjerner og skrev bl.a. ”Glorious shape shifting ecology to the man” og fra Varietys filmanmelder Owen Gleiberman lød det: ”Evoke(s) the most legendary landmarks of film”. MOONAGE DAYDREAM er skrevet, instrueret og klippet af Brett Morgen og ligeledes produceret af hans produktionsselskab Public Road Productions. Som executive producere fra BMGs Hartvig Masuch, Kathy Rivkin-Daum og Justus Haerder; fra Live Nation Productions Michael Rapino, Heather Parry og Ryan Kroft; fra RZO Billy Zysblat, Tom Cyrana, Aisha Cohen og Eileen D’Arcy; Billy Gerber og Debra Eisenstadt. BMG og Live Nation Productions har finansieret filmen. Desuden har følgende også bidraget til filmen: Bowies mangeårige samarbejdspartner, ven og musikproducer Tony Visconti, Oscarvinder lydmixer Paul Massey (Bohemian Rhapsody) og David Giammarco (Ford vs. Ferrari) samt John Warhurst og Nina Hartstones oscarvindende lyd design team. Sidst men ikke mindst skal nævnes VFX produceren Stefan Nadelman (Kurt Cobain: Montage of Heck).

Added:

2022-07-15

Premiere:

2022-09-16
Trailer 1