Only Lovers Left Alive (2013)

| Comedy, Drama, Horror | IMDB

Producers:

-

Director:

Jim Jarmusch

Related Country:

Tyskland

Danmark

Added:

2017-07-14

Only Lovers Left Alive

Handlingen udspiller sig her i begyndelsen af det 21.århundrede: Scenerne er den på samme tid mangfoldige og alligevel indesluttede marokkanske storby Tanger og den i aftentimerne næsten menneskeforladte, nedslidte og rådvilde amerikanske metropol Detroit, hvor fremmedgørelsen og ensomheden hersker. Adam er guitarist med anker i den klassiske musik. Måske han endda engang var en af de helt store og musikinteressen spænder vidt. I nutiden er han fortsat kendt i undergrundsmusikkens verden, underverden måske tilmed. Begravelsesmusik er bestemt også på det foretrukne repertoire og han er grundlæggende deprimeret over den vej, menneskenes gøren og laden gennem årtier har ført civilisationen hen. Det gamle Detroit er kun en skygge af sig selv og for ikke at påberåbe sig alt for megen opmærksomhed, har han søgt tilflugt i et afsidesliggende hus. Han har få allierede, som delvist kender hans hemmelighed og værner om den. Langt derfra, i Tanger, får hans elskerinde, Eva, stadig sine kick, når chancen byder sig. Hun sluger bøger med øjnene og rejser ingen steder uden kufferten fyldt med udødelig klassisk litteratur. Men også Eva og hendes få ligesindede, som den aldrende Marlowe, hvis nutidige fremtoning kun er en skygge af tidligere tiders storhed og berømthed, møder større og større modstand. Adam og Evas kærlighedsforhold har spændt over århundreder, men som årene er gået, er afstanden mellem dem blevet nærved uoverstigelig. De længes. Eva tager derfor til Detroit, men det kærkomne gensyn med Adam, byder på en uvelkommen udfordring, da Evas lillesøster, Ava, pludselig dukker uanmeldt op. Ava er mere end noget et resultat af nutidens stemninger. Hun kender ikke til forsigtighed og hendes manglende fornemmelse for følgevirkningerne af at omgive sig et moderne samfund, er forbundet med stor fare. Intet er længere som dengang, ingen opdagede noget. Dengang et menneskeliv var ubetydeligt og risikoen var minimal. Tiderne med de store udskejelser og det søde liv synes endegyldigt forbi. Har disse skrøbelige individer fortsat håb om en eksistens i menneskenes verden? Med film som "Down By Law", "Dead Man", "Mystery Train", "Taxi - Night on Earth", "Ghost Dog" og "Broken Flowers" og en lang række priser og nomineringer i bagagen vender Jim Jarmusch, der vandt en Bodil for Bedste Ikke-Europæiske Film i 1988, sig denne gang mod vampyrgenren og Jarmusch har også selv skrevet manuskriptet til "Only Lovers Left Alive". På rollelisten ses Tom Hiddleston fra "Thor: The Dark World", "War Horse", "The Avengers", "The Deep Blue Sea", "Midnight in Paris" som Adam, mens Tilda Swinton fra bl.a. "Moonrise Kingdom", "I Am Love", "Broken Flowers", "Orlando" samt "Michael Clayton", for hvilken hun modtog en Oscar, spiller Eva. Mia Wasikowska fra "The Kids Are Allright", "Albert Nobbs" og "Jane Eyre" er Ava, mens veteranen John Hurt spiller Marlowe.

Added:

2017-07-14

Premiere:

2014-03-20
No clips are added yet.