I filmen ‘Black or White’ er Elliot Anderson alene om at opdrage sit barnebarn Eloise, efter hans datter og kone er gået bort. Elliot er en ganske almindelig hvid mand oppe i alderen, men opgaven er ikke altid lige til. Situationen udfordres dog yderligere, da Eloises sorte farmor pludselig ringer på døren og spørger, om de to ikke snart skal dele forældremyndigheden over barnet. Elliot ønsker ikke at give slip på sin sidste familie og kan ikke tilgive pigens far for fortidens fejltagelser, da han også kommer ind i billedet. Stridighederne udvikler sig hurtigt til en bitter retssag, der begynder at handle mere om hudfarve end familierelationer. ’Black or White’ har de to Oscar-vindere Kevin Costner og Octavia Spencer i de bærende roller som desperate mennesker, der i kampens hede kommer til at bruge racekortet uhensigtsmæssigt. Tematisk mindre filmen om ’Losing Isaiah’ fra 1995, der også handlede om, hvorvidt forældrerettigheder kan fordeles efter hudfarve.