Nostalgia (2022)

| Drama | IMDB

Producers:

-

Director:

Mario Martone

Related Countries:

-

Danmark

Added:

2023-04-09

Nostalgia

Hvordan opleves det i grunden at vende tilbage til sin fødeby – et sted, som man ikke har besøgt i adskillige år? Er stedet det samme, som det man kendte og forlod, eller er det gammelkendte forsvundet for altid? Er man fremmedgjort i det miljø, som man engang kendte så godt? Lever bygningerne, gaderne, kvartererne og de mennesker, der boede der, kun videre i minderne og ens egen tågede erindring? Det er nogle af de spørgsmål, som Felice må stille sig selv, da han efter 40 år i selvvalgt eksil rejser tilbage til Napoli – byen, der dannede rammen om hans liv i de første femten leveår. Felice oplever det nye og det gamle Napoli smelte sammen i bevidstheden, hvor minderne går hånd i hånd med fremskridt og udvikling. Men hvor meget har i grunden flyttet sig, siden Felice forlod byen? Og hvordan påvirker det, der for ham er et hyggeligt gensyn, dem, der blev tilbage? Felice kommer til at opleve, at nostalgi kan være både berusende og farlig – for hvorfor forlod han i virkeligheden Napoli? Er fortidens skygger villige til at glemme, eller må Felice indse, at skæbnen ikke er sådan at ryste af sig? Det går snart op for den hjemvendte napolitaner, at ikke alle er lige begejstrede for at se ham, og snart må han konfrontere et farligt og betændt miljø, der indeholder svaret på, hvorfor Felice måtte forlade Napoli dengang for 40 år siden… I ”Nostalgi” leverer instruktør Mario Martone en stærk visuel oplevelse, hvor fortiden møder nutiden, og hvor billederne og historien emmer af ægte følelse for Napoli, byens befolkning og den syditalienske kultur. Hovedrollen som Felice spilles med stor overbevisning af den prisbelønnede italienske stjerneskuespiller Pierfrancesco Favino, der blandt andet kendes fra ”World War Z”, ”Engle & Dæmoner” og ”De smukkeste år”.

Added:

2023-04-09

Premiere:

2023-07-06
Trailer 1