Olivier Assayas, som altid været garant for stærke dramaer, overrasker med en legesyg komedie, der er fransk til benet. Strålende skuespillere, blandt andre en formidabel Juliette Binoche, storhygger sig gennem det veloplagte livtag med det litterære miljø, dets aktører og – det er jo Frankrig – de mange amorøse eskapader og liasons på kryds og tværs af ægtepagter og venskaber, som selvfølgelig hører med. Det starter med forfatteren Leonard (Vincent Macaigne), som har haft stor succes med sine autobiografiske romaner. Alain (Guillaume Canet) er hans forlægger. De går langt tilbage, så det smeret Alain, at han må afvise vennes nye manuskript. Men Leonard sælger ikke som før. Og bogbranchen er i det hele taget presset af digitaliseringen, hvor bloggerne er ved at blive lige så vigtige som forfatterne. Og herfra ruller historien ellers – med afsæt i masser af verbale brændere og saftige forviklinger på både det professionelle og private plan.
" Instruktør Oliver Assayas er tilbage med en meget fransk film. Mellem Linjerne eller Doubles vies, som den hedder på fransk, finder sted i Paris, men behandler både nære og globale problematikker. I centrum er de to par Alain & Selena og Léonard & Valérie, hvis kærligheds- og arbejdsliv er filtret sammen på de mest komiske og umulige måder. Assayas har formået at skabe en hysterisk morsom komedie om kunst, utroskab og midtlivskriser i den franske forlagsbranche. Filmen får dansk premiere i 22. august. "