Hundeliv (2016)

Danmark

Added:

2016-04-08

Hundeliv

Nyt dansk drama på vej ... Den mystiske, men stærke hovedperson Sofia lever et isoleret liv med sin halvsøster Olivia. De bor i en gammel campingvogn bag familiens bodega, og må dagligt stå model til ydmygelser fra Olivias far Lars og hans slæng fra bodegaen. Da Sofia erfarer at hendes biologiske far er i live, griber de derfor chancen og flygter i håbet om at etablere et nyt liv, som en rigtig familie. Faren er dog ikke, hvad de havde drømt om... HUNDELIV er en fantastisk white trash fortælling som nogen måske ville kalde et ”udkantsdrama”. Vi kalder den en facetteret historiefortælling med stærke kvindebilleder. En moderne western. Mændene står i forgrunden med deres fysiske fremtoning, og prøver fysisk at stjæle billedet. Det er dog kvinderne, der styrer slagets gang – de trækker i trådene, når de har behov. Handlingen er realistisk, skræmmende og med masser af hjertevarme, der rammer publikum bredt og vil få biografgængere frem på sædekanten og samtidig tvinge dem – ung som gammel – til at reflektere efterfølgende. René Frelle Petersen debuterer som instruktør, og i rollen som Sofia ses Julie Brochorst Andersen (You & Me Forever) mens Olivia spilles af Simone Lykke (Dirch). I øvrige roller medvirker bl.a. Camilla Bendix, Alexandre Willaume, Allan Hyde og Henning Valin. – HUNDELIV er en film, som tager fat om hjertet på sit publikum, og møder livet lige dér, hvor det folder sig ud.

Added:

2016-11-11

Premiere:

2016-06-16
Trailer 1