Ewald flyttede til Rumænien for en del år siden, men nu er han i fyrrene og ønsker en ny start på livet. Så han forlader sin kæreste og flytter til landlige omgivelser, hvor han ombygger en faldefærdig skole om til et fort sammen med en gruppe unge drenge. Men beboerne i landsbyen begynder at se skævt til ham, og han konfronteres med en sandhed, som han længe har fortrængt. SPARTA er broderfilmen til RIMINI og slutningen på Ulrich Seidls dobbeltværk om at blive indhentet af fortiden og genfinde sig selv.
Saori har mistet sin mand og er derfor alene med sin søn, Minato, der går i 5. klasse. En helt almindelig dreng, som pludselig begynder at opføre sig underligt. Drengen lader forstå, at det skyldes en konflikt med hans lærer, hr. Hori, som han siger, har overfaldet ham både fysisk og verbalt. Et møde med bl.a. skolens rektor og den involverede lærer gør kun forvirringen større. I klasseværelset går der også ting for sig. Venskabet mellem kammeraterne er ikke det bedste. Noget tyder på, at den lidt mindre dreng, Yori, bliver mobbet. Hori ser Minato som en aggressor og griber ind, men i virkeligheden forholder det sig nærmere omvendt. Overbevist om det modsatte har Minatos mor opsøgt Yoris forældre, som ikke er hjemme. I stedet møder hun en dreng, der ganske overraskende omtaler hendes søn i stærkt rosende vendinger. Minato selv er skræmt over situationen og decideret bange for sin lærer men måske allermest sig selv. En af verdens travleste skabere af stor filmkunst, Hirokazu Kore-eda, var for andet år i træk nomineret til Guldpalmen i Cannes for bedste film. Det blev i år til en Queer Palm, mens den fornemme pris for bedste manuskript gik til Yûji Sakamoto. Med MONSTER har Kore-eda ikke vendt blikket mod horrorfilm, men nærmere ind i os selv med en kantet skæbnefortælling, der ved at følge tre forskellige spor udlægger en historie vidt forskelligt alt efter øjnene, der ser: Mor, søn og skolelærer.
En familie af ænder forsøger at overbevise deres overbeskyttende far om at tage på livets ferie.
Gyserfilmen 'Nattevagten - dæmoner går i arv' (Nattevagten 2) er en fortsættelse til den populære danske film Nattevagten fra 1994. Det, der skete i kælderen på Retsmedicinsk Institut for knap 30 år siden er aldrig blevet glemt, og det er ikke tilfældigt, at Emma har taget jobbet som nattevagt samme sted. Hendes mor Kalinka kom sig aldrig over oplevelsen og begik selvmord da Emma var lille, og hendes far Martin lever i dag som en skygge af sig selv. Elefanten i rummet er den fortrængte fortælling om, hvordan den psykopatiske seriemorder Kommissær Wörmer (Ulf Pilgaard) næsten dræbte Emmas forældre, som kun i allersidste øjeblik blev reddet af vennen Jens. Siden dengang har de alle været hjemsøgte af erindringen om den nat - og i fortielsen er Emma vokset op og har arvet forældrenes traume. Emma beslutter sig for at udrede, hvad der egentlig skete dengang med Wörmer og får iværksat et uautoriseret møde med ham i hans isolationscelle. Men oplevelsen trækker den dømte kommissær ud af sin koma og sætter en kæde af skæbnesvangre begivenheder i gang. Nu starter et blodigt hævntogt mod alle dem, som i sin tid beseglede Wörmers skæbne… Ole Bornedal står bag manuskript og instruerer fortsættelsen, som han også gjorde på den originale film, samt den amerikanske genindspilning fra 1997, Nightwatch. Flere af den første films hovedroller vender tilbage, herunder Nikolaj Coster-Waldau, Kim Bodnia og Ulf Pilgaard, mens nye navne bl.a. tæller Fanny Bornedal som nattevagtens datter, Emma, Paprika Steen, Sonja Richter og Alex Høgh Andersen.
To college-ærkefjender genforenes år efter eksamen til et bryllup på en destination og foregiver at være kærester af personlige årsager.
Aki Kaurismäkis jury-prisvinder fra Cannes er en varm kærlighedsfilm fra det kolde Helsinki. To ensomme sjæle, begge på udkig efter kærligheden, mødes på en karaokebar. Vejen mod lykken er dog ikke så ligetil – fra tabte telefonnumre til misforståede adresser, alkoholisme og en charmerende herreløs hund, må de to overvinde flere strabadser. I Kaurismäkis klassiske retrostil (garneret med instruktørens velkendte, knastørre humor) kunne historien sagtens udspille sig for 50 år siden – hvis ikke det var for reportagerne fra krigen i Ukraine, der strømmer ud af den allestedsnærværende transistorradio. Filmen er kåret som årets bedste i 2023 af den internationale kritikersammenslutning Fipresci.
Tyve år efter deres berygtede tabloid-romance greb nationen, knækker et ægtepar under pres, når en skuespillerinde ankommer for at forske til en film om deres fortid.
"The Zone of Interest" er nok en af de mest idylliske film, du nogensinde kommer til at se om Holocaust. Kommandanten for Auschwitz Rudolf Höss og hans hustru Hedwig lever et drømmeliv med legende børn og jødiske tjenere i deres store hus med en imponerende smuk have. De har umiddelbart ingen bekymringer over de masseudryddelser og uhyrligheder, der sker lige på den anden side af muren. Her skimtes toppen af KZ lejren med trøstesløse bygninger, pigtråd og buldren fra krematorier, der skyder kulsort røg op. Storspil af Christian Friedel (”Det hvide bånd”) og Sandra Hüller (”Min far Toni Erdmann”).
Det er aldrig nemt at starte i en ny skole og for Cady Heron (Angourie Rice) er det ingen undtagelse. Men så bliver hun budt velkommen af skolens absolutte dronning Regina George (Reneé Rapp) og hendes håndlangere Gretchen (Bebe Wood) og Karen (Avantika) i pigegruppen The Plastics. Men da Cady begår den utilgivelige fejl at falde for Reginas ekskæreste Aaron Samuels (Christopher Briney) falder hammeren. Sammen med sine udstødte venner Janis (Auli'i Cravalho) og Damian (Jaquel Spivey), udtænker Cady en plan, som skal få Regina ned med nakken.
Det følger Anne og Freja, mens de søger hævn over mændene, der myrdede deres familie. De ender i Stockholm, hvor de bliver draget ind i en politisk magtkamp mellem Sverige og Danmark, der kulminerer i en massehenrettelse.