Da den 13-årige dreng Jakes (Theo Taplitz) bedstefar dør, flytter familien fra Manhattan og ind i farens gamle hjem i Brooklyn. Her møder Jake den karismatiske dreng Tony (Michael Barbieri), hvis chilenske alenemor Leonor (Paulina Garcia) er skrædder og ejer butikken nedenunder. Der går dog ikke længe, før Jakes forældre Brian (Greg Kinnear) og Kathy (Jennifer Ehle) – den ene en betrængt skuespiller og den anden psykoterapeut – beder Leonor om at underskrive en ny, strammere lejekontrakt. Noget der hurtigt skaber splid mellem de to parter. På trods af deres forældres uoverensstemmelser opbygger Jake og Tony et stærkt venskab. Men drengene lidt efter lidt begynder forældrekonflikten at sætte sit præg på deres venskab.