Fra Berlin (hvor Maren Eggert vandt skuespillerprisen for indsatsen) skrev Politikens Erik Jensen: ’En smuk kvinde sidder over for en flot mand ved et bord på det, der engang var kendt som en danserestaurant. De er begge i deres fineste tøj og følger uden bemærkninger tjenerens anbefaling af en fremragende flaske fra Bordeaux, mens deres nysgerrige og levende blikke søger hinanden. Ud ad højtalerne flyder afslappet musik, der sagtens kunne handle om, at forelskelsen lurer i luften. Forventningsfuldt stiller hun ham aftenens første spørgsmål: »Hvad er 3.587 gange 982 delt med 731?«. Svaret falder prompte: »4.818,65116«.’ Så er romancen ligesom skubbet i gang. Maria Schrader (som senest gav også det stærke drama om Stefan Zweig og Netflix-miniserien ’Unorthodox’) bygger sin begavede, romantiske komedie (med en enkelt afstikker til Danmark) på en kun på overfladen enkel præmis: Hvis du kunne skabe en kæreste, som du designede til at opfylde alle dine lyster, drømme og behov, ville du så forelske dig i vedkommende - eller finde hele molevitten alt for kunstig?