Den 5. januar 1895 degraderes kaptajn Alfred Dreyfus, en ung lovende officer, for at have spioneret for Tyskland og dømmes til livsvarigt fængsel på Djævleøen. Blandt vidnerne til hans ydmygelse er Georges Picquart, der bliver forfremmet til at drive den militære efterretningsenhed, der fældede Dreyfus. Men da Picquart opdager, at hemmeligheder stadig overleveres til tyskerne, drages han ind i en farlig labyrint af bedrag.
" Roman Polanski er en omdiskuteret instruktør. På den ene side står han bag klassikere så som ’Rosemary’s baby’ og ’Chinatown’, på den anden side er han blevet anklaget for seksuelle overgreb. Nu er han imidlertid klar med en ny film, som allerede har fået stor ros. ’Officer og spion’ eller ’J’accuse’, som filmen oprindeligt hedder, vandt nemlig Grand Jury Prisen til sidste års filmfestival i Venedig, hvor den også fik verdenspremiere. Filmen handler om den unge officer Alfred Dreyfus, som dømmes for landsforræderi i 1894. ’Officer og spion’ bygger på Robert Harris’ bog af samme navn fra 2013. Filmen får dansk biografpremiere den 23. april. "