Dokumentar John Chester og hans kone Molly arbejder for at udvikle en bæredygtig gård på 200 hektar uden for Los Angeles. John og Molly Chester er næppe det første ægtepar, der har kastet sig ud i drømmen om at leve selvforsynende og i harmoni med naturen. Men de er muligvis de første, der så stædigt har holdt ved, er lykkedes med så meget - og har dokumenteret hele processen. John Chester, der er naturfotograf, har over syv år filmet parrets utrolige arbejde med at omdanne den golde, californiske ørkenjord til en frodig plantage. Parret oplever alt fra prærieulveangreb og insektsværme til skovbrande. Alligevel holder de sig fra pesticider og satser på biodiversitetens logik. Det er drømmen om et liv i harmoni med naturen, når den rent faktisk lykkes.
" Mange drømmer om at slippe for dagligdagens stress og jag ved at flytte på landet og komme tættere på naturen. Men realiteten er nok, at det er de færreste, der gør noget ved det. Ægteparret John og Molly Chester er anderledes, de tog spring og gik i gang med at udvikle en bæredygtig gård på 200 hektar. ’The Biggest Little Farm’ følger deres rejse, som John, der er naturfotograf, selv har filmet gennem 7 år. Parrets gåpåmod og dedikation til projektet er inspirerende, så hvis du selv går med landmandsdrømme eller bare god kan lide at fantasere om det, så skal du fange ’The Biggest Little Farm’ når den kommer i danske biografer den 30. januar 2020. "