Juristen Ruth Bader Ginsburg kæmper for ligestilling mellem kønnene i USA ved at føre en retssag for en mand, som bliver diskrimineret af loven p.g.a. hans køn.
" Ruth Bader Ginsburg er i dag højesteretsdommer i USA. Men i 60'erne var det et særsyn, at kvinder var advokater - til gengæld var det ikke usædvanligt, at kvinder kvinder havde færre rettigheder end mænd. Og med en sag i hånden, hvor en mand bliver diskrimineret, beslutter den nyuddannede Ginsburg sig for at udnytte det og kæmpe for ligestillingen i USA: En kamp, hun fortsætter med den dag i dag. Filmen har premiere den 7. marts 2019. "
" Efter Præsident Trumps udnævnelse af Brett Kavanaugh til højesteretsdommer er diskussionen om kvinders rettigheder og generel ligestilling igen blusset op i USA. ”On the Basis of Sex” taler direkte ind i den diskussion, med sit portræt af den siddende højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg. Ginsburg var den anden kvinde til at blive udnævnt som højesteretsdommer i USA's historie og den første jødiske kvinde til at besidde posten nogensinde. Filmens omdrejningspunkt er Ginsbergs tidlige liv og hendes kamp i for at finde sin plads i den juridiske verden, både på universitetet og i retssalen. Den viser hvilket system Ginsburg måtte kæmpe imod, både efter af være blevet optaget på jurastudie, i forsøget på at blive ansat på et advokatkontor og endelig i retssalen. Derudover er ”On the Basis of Sex” er påmindelse om, at forandring ikke sker af sig selv, og at det kræver hårdt arbejde at ændre samfundet. "