Gary Johnson (Glen Powell) er den mest eftertragtede professionelle lejemorder i New Orleans. Men hvis man betaler ham for at dræbe en utro ægtefælle eller en voldelig chef, sidder man i saksen - han arbejder nemlig undercover for politiet. Da en desperat kvinde forsøger at hyre ham til at myrde sin voldelige mand, bryder han alle regler og ender ikke bare med at tale hende fra det, han falder også for hende. Snart er Gary viklet ind i en kædereaktion af skuespil, bedrag og mere eller mindre kriminelle handlinger. Den Oscar-nominerede instruktør Richard Linklater (Boyhood, Before Sunrise) har instrueret denne solbeskinnede actionkomedie fyldt med konstante overraskelser, spænding og forklædninger.
John Knox er lejemorder, og det er han god til. Hvem han slår ihjel og hvorfor, interesserer ham egentlig ikke. Der er ingen følelser indblandet. Den side af hans liv har på den anden side betydet, at han er blevet skilt fra sin kone, og at hans søn. Miles, ikke har kontakt med ham, og at han aldrig har set sit nu 16-årige barnebarn. Det kan også snart være lige meget, for en neurolog giver ham ikke lang tid. John lider af en neurologisk sygdom, som på få uger vil gøre ham dement. Det er sidste chance at gøre rent bord, for først forkludrer han en likvidering og skyder sin egen partner, og derefter bliver han opsøgt af Miles. Han har dræbt en mand, der har gjort hans datter, Johns barnebarn, gravid. Endelig har han brug for sin fars hjælp.
17-årige Sofia er det helt store og lovende talent på sit volleyballhold, men netop som det store gennembrud synes indenfor rækkevidde, må hendes drømme om en professionel karriere sættes midlertidigt på pause, da hun opdager, at hun er gravid.
Abort er en kompliceret sag i Brasilien, og i sin søgen efter en ulovlig abort bliver hun målet for en fundamentalistisk gruppe, der er fast besluttet på at stoppe hende for enhver pris - men hverken Sofia eller dem, der elsker hende, er villige til at overgive sig.
Med sit farverige volleyballhold i ryggen sætter hun sig for at udleve sine drømme. En livsbekræftende energibombe af en film om sammenhold, venskab og om at stå sammen mod systemet.
EN VILD FAMILIE er et dybfølt og livsklogt portræt af kærlighed, tab og opvækst. En inderlig og intim fim, der dykker ned i vores livsvalg samt vores ansvar over for planeten og vores børn.
Med hjemmeskoling, et selvforsynende landbrug og krammere til skovens træer ligner familien Payne en vaskeægte moderne, lykkelig hippie-drøm. De fire børn og deres kærlige forældre lever et idyllisk liv i de norske skove – langt fra iPads og skole-hjem-samtaler. Men da tragedien rammer, tvinges den unge familie ud i en strøm af dilemmaer og må genoverveje deres fremtid på landet og deres relationer til hinanden.
EN VILD FAMILIE graver dybt ind i tragediens sårbare familiedynamikker og finder en kærlighed, der både er smitsom, lærerig og rørende. Over flere år følger kameraet i hælene på familien, mens de forsigtigt forsøger at integrere sig tilbage ind i den moderne verden og forsøger at acceptere sorgen som en livslang følgesvend.
Vinder af Grand Jury Prize - World Cinema Documentary på Sundance Film Festival. Filmen blev desuden vist på CPH:DOX.
Efter sin Cannes-premiere i Quinzaine, Directors’ Fortnight-sektionen, invaderer ”THE SWEET EAST” i denne tid filmfestivaler rundt om i hele verden og støvsuger priser for sit unikke bud på en moderne fabel, en picaresk fortælling som en feberdrøm om Lillians eventyr på sin usædvanlige High school-udflugt fra ’uskyldens’ South Carolina til ’smeltediglen’ Washington D.C. og videre, hvor alt det, der ikke kan ske, netop er præcis, hvad der faktisk sker. Et mix, der allerede er kaldt 2023’s svar på ”Alice i Eventyrland” dumpet ned i et mareridt af kafkaske dimensioner sat på spidsen i en karikeret og politiseret, trumpsk verden, hvor alt og intet på én og samme tid er akkurat, hvad man forestiller sig og samtidig forekommer helt usandsynligt. Hvor alt og intet giver mening.
For instruktionen står Sean Price Williams, som hidtil er kendt som skuespiller og i særdeleshed dedikeret fotograf, der fik sit gennembrud med Benny og John Safdie’s ”Heaven Knows What” i 2014. I 2020 vandt han priser for bedste fotografering af kortfilmene ”Let’s Get Lost” og ”The Follower”.
ONE LIFE fortæller den inspirerende og sande historie om Sir Nicholas ’Nicky’ Winton, hvis bestræbelser på tærsklen til anden verdenskrig reddede mere end 600 børn fra deres undergang i hænderne på nasisterne. Nicky betragtede ikke sig selv, som en humanitære, men som bankmand. Men da han besøgte et nyligt besat Prag i 1938 og så tilstanden for de flygtende jøder, gjorder han, hvad han mente var det eneste rigtige at gøre – det som enhver ville gøre – og dedikerede sig til sagen. Krigen nærmede sig, og det var et kapløb med tiden. Hvor mange børn kunne han nå at befri før det blev for sent? 50 år senere i 1988 bliver Nicky stadig hjemsøgt af de børns skæbne, som han ikke var i stand til at hjælpe. Ikke før han på direkte tv blev overrasket af de overlevende, kunne han acceptere, at når man står over for så ødelæggende grusomheder, er det en sejr blot at redde ét liv. Samtidig blev den britiske offentlighed også bekendt med sandheden om deres helt gemt iblandt dem. James Hawes har før siddet i instruktørstolen på en lang række prisvindende tv-serier og film, som Black Mirror, Enid og The Challenger Disater og har nu samlet et stjernespækket cast til filmen One Life. Rollelisten indbefatter bl.a. Anthony Hopkins, hvis imponerende karriere har budt på ikoniske roller bl.a. i filmene Ondskabens øjne, Two Popes, Resten Af Dagen, The Father og mange flere. Både Ondskabens Øjne og The Farther indkasserede Hopkins en Oscarstatuette for Bedste Mandlige Hovedrolle. Derudover er den engelske, prisvindende skuespiller Helena Bonham Carter også at finde på rollelisten. Helena Bonham Carter er især kendt for sin rolle som heksen Bellatrix Lestrange i Harry Potter-serien. Hendes andre film inkluderer bl.a. Fight Club, Kongen Store Tale og Alice I Eventyrland. Jonathan Pryce (The Two Popes, Tomorrow Never Dies, The Crown) slutter sig til rollelisten, og er igen klar til det store lærred med Hopkins.
Oscar vinder Kevin Costners storslåede, stjernespækkede episke westerndrama. Et ambitiøst filmisk eventyr som strækker sig fra de amerikanske bosættelser mod vest, den amerikanske borgerkrig og skabelsen af det kommende United States of America. En følelsesladet rejse gennem et land i krig oplevet gennem familier, venner og fjender, der alle er ved at opdage, hvad det virkelig vil sige at være USA.
”Grusomme Mig 4” er den første ”Grusomme Mig”-film i syv år. Alles yndlings superskurk, Gru, er er tilbage som anti-skurkeliga agent.
I det nye kapitel af den populære animationsserie møder vi udover Gru hans kone Lucy og deres piger Margo, Edith og Agnes og så byder vi velkommen til et nyt medlem af Gru-familien, Gru Jr., som er opsat på at plage sin far.
”Grusomme Mig 4” byder på nye sjove karakterer, bl.a. Grus nye modstandere, Maxime Le Mal og hans charmerende kæreste Valentina, som tvinger Familien Gru til at gå under jorden.
Filmen er spækket med masser af action og fyldt med Illuminations karakteristiske humor, og instrueret af Oscar®-nominerede Chris Renaud (”Grusomme Mig”, ”Kæledyrenes hemmelige liv”), som var med til at skabe de gule Minions.
”Grusomme Mig 4” er produceret af Illuminations visionære grundlægger og administrerende direktør Chris Meledandri og af Brett Hoffman (executive producer, ” Super Mario Bros. Filmen” og ”Minions: Historien om Gru”).
Filmen er med-instrueret af Patrick Delage (animationsinstruktør på ”Syng 2” og ”Kæledyrenes hemmelige liv 2”), og manuskriptet er skrevet af den Emmy-vindende skaber af ”White Lotus”, Mike White, og veteranskribenten af alle ”Grusomme Mig”-filmene Ken Daurio.
Kendt fra DR Ramasjang.
En dag opdager Ræv og Hare, at Ugle er forsvundet. Sammen med deres venner leder de i hele skoven efter ham, men i stedet opdager de en stor sø, som ikke var der før. Kan søens pludselige opståen have noget at gøre med Ugles forsvinden? Men de må skynde sig, for vandet synes at stige, og snart er de to venner viklet ind i et spændende og sjovt eventyr.
RÆV OG HARE REDDER SKOVEN er en sød, farverig og humoristisk animationsfilm for børn i alderen 4 til 7 år. Filmen er baseret på de berømte bøger af Sylvia Vanden Heede, der også er udgivet i Danmark.
I en lille landsby i det nordlige Senegal er kærligheden slået ned i Banel og Adama. Det unge par lever et liv i samhørighed, og hvis Banel fik lov at bestemme, ville de være fuldstændig uadskillelige. Men Adama står foran vigtige beslutninger: Hidtil har han standhaftigt nægtet at følge i sin ældre brors fodspor som leder af landsbyen, men da alvorlig tørke, sygdom og død rammer deres samfund, begynder Adama at tvivle. Er det i virkeligheden hans svigt, der forårsagede vanskelighederne? Tvivlen driver en kile ned mellem de unge elskende og bringer Banel endnu mere på kant med resten af landsbyen. Kærligheden driver hende snart videre ud i vanvid og desperation.
Med inspiration fra både klassiske dramaer og senegalesisk folklore har spillefilmsdebutanten Ramata-Toulaye Sy skabt et romantisk, varmt og symboltungt drama, der når helt ind under huden på seeren.
Udover Guldpalmen var Hvisken i støvet i Cannes også nomineret til Det Gyldne Kamera, sådan som også førnævnte var seks år tidligere. Filmen er heller ikke gået upåagtet forbi en række øvrige prestigefyldte filmfestivaler rundt om med nomineringer på Chicago International Film Festival (Golden Hugo, New Directors Competition), Denver International Film Festival (Krzysztof Kieslowski Award, Best Feature Film), Göteborg Film Festival (Dragon Award, International Competition), Jerusalem Film Festival (Award for International Cinema, Best Internationale Debut) og Munich Film Festival (CineVision Award, Best Film by an Emerging Director) foruden Marrakech International Film Festival (Golden Star, Best Feature Film) og Indie Memphis Film Festival (Best Narrative Feature).
På Melbourne International Film Festival modtog Ramata-Toulaye Sy i konkurrence med ti andre ‘Bright Horizons Award’ med juryens begrundelse: “Her er en film, der taler direkte til tiden med et filmisk sprog og landskab, der både udfordrer og konfronterer, mens den trækker dig ind i sin utrolige skønhed. En mystisk og stærk debutfilm fra en ung filmskaber med lyse horisonter.”
×
We use cookies to make interactions with our websites and services easy and to better understand how they are used. By continuing to use this site you are giving us your consent to do this. Read more here.