Danmark

Added:

2016-05-10

Inferno

Inferno fortsætter Harvard-symbolforskerens eventyr på det hvide lærred: Da Robert Langdon vågner op fra sit hukommelsestab på et italiensk hospital, indleder han et samarbejde med lægen Sienna Brooks, og sætter sin lid til, at hun kan hjælpe ham med at få sin hukommelse tilbage og således forhindre en galning i at udløse en verdensomspændende epidemi. Felicity Jones, som sidste år var nomineret til en Oscar® for sin præstation i Teorien om Alting, spiller over for Hanks i rollen som Dr. Sienna Brooks. Irrfan Khan, en af Indiens største stjerner og bedst kendt for sine roller i Slumdog Millionaire, Life of Pi og The Lunchbox, ses i rollen som Harry Sims/Provsten. Den franske skuespiller Omar Sy, bedst kendt for sin rolle i det franske mega-hit De Urørlige samt X-Men: Days of Future Past, og snart også kan ses i kommende produktioner som Jurassic World, og John Wells’ filmprojekt, spiller Christoph Bruder. Sidse Babett Knudsen, en af den danske filmbranches største navne, ses i rollen som Dr. Elizabeth Sinskey, der er direktør for WHO. Instruktør Ron Howard udtaler: “I denne film, ville jeg gerne have, at Tom Hanks skulle spille sammen med et internationalt kendt cast, hvis energi skal understrege den trussel på liv og død Robert Langdon befinder sig i, de højrisiko handlinger han er nødt til at udføre, og den globale trussel han forsøger at forhindre. Felicity, Irrfan, Omar og Sidse er alle blevet kendt over hele verden – de er alle fantastiske skuespillere.” Inferno og Dan Brown bogserien er i Danmark udgivet på forlaget Hr. Ferdinand.

Added:

2016-11-11

Premiere:

2016-10-13
Trailer 1