NASA’s næste æra bliver den absolut største indtil nu. Det er helt klart den køreplan, der lægges for dagen i JOURNEY TO SPACE. Filmen gør op med den opfattelse, at rumprogrammet døde med afslutningen af rumfærgeprogrammet. I filmen præsenteres de spændende planer, NASA og SPACE –gruppen arbejder med, og de udfordringer, de må klare for at udføre dristige missioner som fx. at lade astronauter lande på Mars eller at indfange asteroider. Gennem grundige interviews med astronauterne Chris Ferguson(Kaptajn på den sidste rumfærge-mission) og Serena Aunon(en ny astronaut udvalgt til fremtidige missioner) giver JOURNEY TO SPACE et omfattende overblik over tidligere resultater opnået i rummet, igangværende aktiviteter og fremtidige planer. JOURNEY TO SPACE får sat de fantastiske erobringer ind i en historisk kontekst, erobringer, der er opnået gennem rumfærge-programmet og udført af dets dristige pionerer. Der gøres brug af de mest spektakulære optagelser fra rummet – deriblandt unikke optagelser af Jorden og af operationer i rummet – som fx anvendelse og reparation af rumteleskopet Hubble. Vi oplever også, hvordan rumfærgen blev opsendt, og hvordan man samlede Den Internationale Rumstation ISS. Alt i alt har disse programmer lært os, hvordan man lever, opbygger og driver videnskab i rummet. ISS vil fortsat operere i rummet indtil 2024, og filmen viser, hvordan det er at opbygge et fundament for de næste kæmpestore spring ud i rummet. Filmen afsluttes med et fascinerende, realistisk scenarie af, hvordan astronauter rent faktisk vil komme til Mars, leve dér i længere tid, og så vende tilbage efter to og et halvt års mission.