Anders Refn anvender en bred pensel og en ubarmhjertig skalpel i sin filmatisering af Gustav Wieds roman fra 1898. I centrum står trekantsdramaet mellem Jens Okkings baron Helmuth, Helle Hertz’ Alvilda og Bodil Udsens jernhårde enkebaronesse. Som Helmuths unge kone må Alvilda udholde hans grove væsen og hyppige erotiske krav. Da hun er ham utro, får det katastrofale konsekvenser. ’Slægten’ er flot fotograferet af Mikael Salomon.