EditThe Red Shoes (1948)

Glem alt om Natalie Portman og ’Black Swan’. Her er psyko-balletdramaet over dem alle – og en film, Darren Aronofsky ganske givet har set mere end én gang. Instruktørparret Powell & Pressburger fornyede i 1940’erne filmkunsten med deres stiliserede, hjerteskærende og grundlæggende far-out melodramaer, der i tone og tematik ligger et sted mellem Lars von Trier, Vincente Minnelli og Douglas Sirk. ’De røde sko’ er deres tvetungede hyldest til balletkunsten (og til H.C. Andersen!), og den er Powell & Pressburger i reneste aftapning: Ekspressionistiske og kamerateknisk lirede sekvenser veksler med ambitiøst (k)ærlighedsdrama og fortællingen om en prima ballerinas dyrekøbte vej til toppen. I centrum står danserinden Vicky (Moira Shearer med ildrøde læber og dræberblik), der af impressarioen Lermontov bliver tvunget til at foretage et umuligt valg mellem karrieren og sin kærlighed til komponist-wonderboy’en Julian Craster. Undervejs spejles hendes liv i klassiske balletter som Tornerose og Sylfiden, men det ubetingede højdepunkt er sekvensen, hvor H.C. Andersens ’De røde sko’ skal uropføres med pirouetter og piquéer: Her opløses tid og sted i en fantasmagorisk, associativ koreografi, som klart har inspireret ’An American in Paris’ fra 1951. Filmen vandt Oscars for bedste musik og scenografi.