EditLe jour se lève (1939)

Et pistolskud lyder. Et lig falder ned ad trappen. Drabsmanden Francois (Jean Gabin) låser sig inde, mens politiet belejrer lejligheden og venter på daggryets komme for at angribe. Francois er alene med sine minder i den mørke nat: mødet med den lille blomsterpige; Valentins kynisme som ledte ham i fordærv og den smukke Claras (Arletty) kærlighed. Instruktøren Marcel Carnés fatalistiske thrillerdrama ’- og ved daggry’ regnes for en hjørnesten i 1930ernes bølge af poetisk-realistiske franske filmværker. Disse films realisme var alene knyttet til handlingsplanet og ikke, som den samtidige italienske neorealisme, centreret omkring et ønske om at skildre en spontan virkelighed. Gennem kærlighedshistorier med ofte tragisk udgang gav den poetiske realisme en pessimistisk og desillusioneret – og dermed meget realistisk – fremstilling af de lavere sociale lags håbløse udsigter. Manuskriptet til ’– og ved daggry’ er forfattet af digteren Jacques Prévert, som havde et frugtbart samarbejde med Carné på flere filmprojekter, bl.a.’Tågernes kaj’ og ’Paradisets børn’.