Med tydelig inspiration fra Fellinis "La dolce vita'" lader Sorrentino den aldrende, fallerede forfatter Jep Gambardella dandere hvileløst rundt i det romerske high society, hvor den oppulente dekadence gives næring af overklassekynisme og bristede illusioner. Som "La dolce vita" opererer 'Den store skønhed' ikke med en lineær fortælling, men er bygget op af en lang række tilsyneladende usammenhængende sceniske tableauer. Jep var engang en lovende ung forfatter, men han har aldrig været i stand til at skrive mere end en roman. I stedet driver han omkring ramt af intethed i søgen efter den forjættede skønhed, der til stadighed udebliver.