Jamie Lee Curtis fik sit store gennembrud som Laurie Strode i John Carpenters “Halloween” og hun er nu tilbage i den ikoniske rolle. Michael Meyers har hjemsøgt Laurie lige siden, hun med nød og næppe undslap ham 40 år tidligere. John Carpenter er executive producer og kreativ konsulent i samarbejde med Jason Blum (”Get Out”, ”Split”, ”The Purge” og ”Paranormal Activity”). Filmskaberne David Gordon Green og Danny McBride har ladet sig inspirere af Carpenters klassiker og skabt en historie, som tager udgangspunkt i den banebrydende film. David Gordon Green har instrueret.
" ”Halloween” har forstået, at for at lave en succesfuld efterfølger så må man både respektere originalen og bringe noget nyt til bordet. Filmen er ikke bare en gyser, men behandler også dybere temaer, så som langtidseffekterne af vold og hvordan trauma ikke kun påvirker dets direkte ofre, men alle i deres nærhed. Jamie Lee Curtis har selv udtalt, at filmen er et ærligt portræt af en person med posttraumatisk stress syndrom, og at det var utrolig følelsesmæssig oplevelse for hende igen at spille rollen som Laurie Strode. Efter filmen blev vist tidligere i år på Torontos film festival var mange anmeldere da også helt oppe og flyve. Redaktøren fra filmsiden Rotten Tomatoes skrev på Twitter at ”Halloween” ”nailed it”, mens filmkritiker Scott Menzel skrev, at det var den bedste Halloween-film siden originalen. "