Ewald flyttede til Rumænien for en del år siden, men nu er han i fyrrene og ønsker en ny start på livet. Så han forlader sin kæreste og flytter til landlige omgivelser, hvor han ombygger en faldefærdig skole om til et fort sammen med en gruppe unge drenge. Men beboerne i landsbyen begynder at se skævt til ham, og han konfronteres med en sandhed, som han længe har fortrængt. SPARTA er broderfilmen til RIMINI og slutningen på Ulrich Seidls dobbeltværk om at blive indhentet af fortiden og genfinde sig selv.

Saori har mistet sin mand og er derfor alene med sin søn, Minato, der går i 5. klasse. En helt almindelig dreng, som pludselig begynder at opføre sig underligt. Drengen lader forstå, at det skyldes en konflikt med hans lærer, hr. Hori, som han siger, har overfaldet ham både fysisk og verbalt. Et møde med bl.a. skolens rektor og den involverede lærer gør kun forvirringen større. I klasseværelset går der også ting for sig. Venskabet mellem kammeraterne er ikke det bedste. Noget tyder på, at den lidt mindre dreng, Yori, bliver mobbet. Hori ser Minato som en aggressor og griber ind, men i virkeligheden forholder det sig nærmere omvendt. Overbevist om det modsatte har Minatos mor opsøgt Yoris forældre, som ikke er hjemme. I stedet møder hun en dreng, der ganske overraskende omtaler hendes søn i stærkt rosende vendinger. Minato selv er skræmt over situationen og decideret bange for sin lærer men måske allermest sig selv. En af verdens travleste skabere af stor filmkunst, Hirokazu Kore-eda, var for andet år i træk nomineret til Guldpalmen i Cannes for bedste film. Det blev i år til en Queer Palm, mens den fornemme pris for bedste manuskript gik til Yûji Sakamoto. Med MONSTER har Kore-eda ikke vendt blikket mod horrorfilm, men nærmere ind i os selv med en kantet skæbnefortælling, der ved at følge tre forskellige spor udlægger en historie vidt forskelligt alt efter øjnene, der ser: Mor, søn og skolelærer.

To college-ærkefjender genforenes år efter eksamen til et bryllup på en destination og foregiver at være kærester af personlige årsager.

Aki Kaurismäkis jury-prisvinder fra Cannes er en varm kærlighedsfilm fra det kolde Helsinki. To ensomme sjæle, begge på udkig efter kærligheden, mødes på en karaokebar. Vejen mod lykken er dog ikke så ligetil – fra tabte telefonnumre til misforståede adresser, alkoholisme og en charmerende herreløs hund, må de to overvinde flere strabadser. I Kaurismäkis klassiske retrostil (garneret med instruktørens velkendte, knastørre humor) kunne historien sagtens udspille sig for 50 år siden – hvis ikke det var for reportagerne fra krigen i Ukraine, der strømmer ud af den allestedsnærværende transistorradio. Filmen er kåret som årets bedste i 2023 af den internationale kritikersammenslutning Fipresci.

Tyve år efter deres berygtede tabloid-romance greb nationen, knækker et ægtepar under pres, når en skuespillerinde ankommer for at forske til en film om deres fortid.

Det er aldrig nemt at starte i en ny skole og for Cady Heron (Angourie Rice) er det ingen undtagelse. Men så bliver hun budt velkommen af skolens absolutte dronning Regina George (Reneé Rapp) og hendes håndlangere Gretchen (Bebe Wood) og Karen (Avantika) i pigegruppen The Plastics. Men da Cady begår den utilgivelige fejl at falde for Reginas ekskæreste Aaron Samuels (Christopher Briney) falder hammeren. Sammen med sine udstødte venner Janis (Auli'i Cravalho) og Damian (Jaquel Spivey), udtænker Cady en plan, som skal få Regina ned med nakken.

Det følger Anne og Freja, mens de søger hævn over mændene, der myrdede deres familie. De ender i Stockholm, hvor de bliver draget ind i en politisk magtkamp mellem Sverige og Danmark, der kulminerer i en massehenrettelse.