Inspireret af virkelige begivenheder. Den unge nordkoreanske flygtning Hyesun ankommer til det hektiske og hypermoderne Sydkorea. Tynget af en traumatisk fortid forsøger Hyesun at skabe et nyt liv i et samfund, der kræver alt af hende, samtidig med at hun skal skaffe penge til sin syge mor i Nordkorea. Hyesun betaler en høj pris for sin frihed. Er det det værd? HANA KOREA havde verdenspremiere på Busan International Film Festival, hvor den vandt den prestigefyldte Publikumspris i sin sektion. Sharon Choi, der samarbejdede med Bong Joon Ho på Oscar-vinderen PARASITE, har været med til at skrive filmen. I hovedrollerne ses Minha Kim (PACHINKO), Joo-Ryoung Kim (SQUID GAME) og Seo-hyun An (OKJA).
Læsehesten, Mona, en ung kvinde uden uddannelse fra det sociale boligbyggeri Nøjsomheden i Helsingør, forelsker sig hovedkulds i Nikolaj, der kommer fra et velbjerget kvarter i den anden ende af byen. Imens prøver hun desperat at få sin pusherfætter Frederik til at indse, han skal besøge sin mor, Monas elskede og altfavnende Moster Tut, som ligger for døden. Vil det lykkes Mona at få Frederik til at forsone sig med sin mor, og hvordan? Og kan hun blive kæreste med den intellektuelle Nikolaj, eller er klasseforskellen for stor?
Hvad nu hvis én kaotisk nat viser sig at være det bedste, der sket for dig? Til sommer hylder Will Gluck, filmskaberen bag ”Anyone but You” og ”Easy A”, den romantiske komedie med en frisk, sjov og hjertevarm film om jagten på kærligheden på årets mindst romantiske aften.
For at redde sit job i en zoologisk have siger David "ja" til en risikabel plan: under dække af at tage på familieferie, skal han bringe en mystisk pakke hjem fra Sydamerika. Han ender på et krydstogtskib med sin eks, deres søn og sin klodsede kollega, Stephane, som David i hemmelighed bruger til at transportere pakken for ham. Alt går galt, da Stephane ved et uheld åbner pakken og slipper en nuttet Spirilunge fri. Det sjældne dyr danner hurtigt et venskab med hele familien og deres tur forvandles til et fuldstændigt kaos.
1862. Baldur lever et simpelt liv som fisker på en afsidesliggende ø på Færøerne. En dag kommer en fremmed til øen og alt vendes på hovedet. Den danske hvalfanger Helge vækker noget i Baldur og langsomt begynder følelser at spire. Da en tragedie splitter de unge mænd, sætter det voldsomme begivenheder i gang. Skræmte samler øens beboere sig for at mane det onde i jorden. Men Baldur og Helge insisterer på deres kærlighed. De kæmper til det sidste – og videre endnu.
En bjergguide og hans datters klatrevirksomhed i de italienske alper rammes af en tragedie, som tvinger dem til at kæmpe sig gennem modgang. Samtidig dukker farlige fjender op og kaster deres verden ud i kaos. Den nye 'Cliffhanger' er et reboot af den legendariske film fra 1993 med Sylvester Stallone i hovedrollen.
Pedro Almodóvars nyeste film følger reklamedirektør Elsa som, efter sin mors død, fordyber sig i arbejde for at komme igennem den ulykkelige situation. Da et panikanfald tvinger hende til at tage en pause, beslutter hun sig for at rejse til Lanzarote med sin veninde Patricia. Historien om disse kvinder løber parallelt med en manuskriptforfatters og filminstruktørs historie og udforsker, hvordan liv og fiktion er uløseligt forbundet, til tider smertefuldt.
Sommerdage på den franske riviera. Familien Roussier lever i en skrøbelig balance, der er præget af den usikre diagnose for deres yngste datter, Bertille (13), som lider af et alvorligt handicap. Forældrene Madeleine og Gilles lever sammen med den ældre søster Marion (17) i konstant frygt for at miste hende. Marion, der er afskåret fra typiske teenage-drømme, søger flugt i et forhold til en ældre dreng, Thomas. Da en ny diagnose kommer frem, bliver familiens fremtid omdefineret, hvilket åbner op for uventede muligheder. Bertille vil leve, og det samme vil familien.
BY ANY MEANS er baseret på en sand historie om en ung sort FBI-agent (Yahya Abdul-Mateen II), der i 1960’erne bliver sendt til Mississippi for at efterforske en række brutale mord på borgerrettighedsforkæmpere. Da efterforskningen går i stå, bliver han tvunget til at samarbejde med den berygtede gangster og lejemorder Greg Scarpa (Mark Wahlberg). Fra hver sin side af loven kaster de to mænd sig ud i en voldsom jagt på gerningsmændene, hvor grænsen mellem retfærdighed og hævn begynder at slå revner.
Wille på 10 år, har altid drømt om at blive superhelt og bekæmpe forbrydere sammen med sin far, som er politimand. Men hans drøm knuses, da hans lillebror Charlie bliver født. Ikke nok med at Charlie får al opmærksomheden, så Wille opdager også at Charlie har superkræfter! Samtidig lægger en superskurk og en gal videnskabsmand onde planer, og Wille og Charlie må derfor sætte deres forskelligheder til siden og lære at være et team. Men kan en baby og en jaloux storebror redde byen?