Sylvain Tesson (som også skrev den ligeledes filmatiserede ’Sneleoparden’) har leveret bestseller-forlæg til filmen her. Jean Dujardin (The Artist) spiller forfatterens alter ego, en passioneret vandringsmand og bjergbestiger, der falder ned fra en vinduesafsats og kommer så alvorligt til skade, at han lægges i kunstig koma. Da han endelig er kommet sig trodser han lægernes råd og begiver sig ud på en tre måneder lang vandretur gennem gemte og glemte dele af Frankrig – med publikum som vidner til både hans lidelser og afsavn – og sjælelutrende øjeblikke og naturoplevelser ad libitum. Sylvains projekt er både en indre og ydre rejse – mod heling og helbredelse