Miss Novak bliver af rektor Dorset ansat som skolens nye ernæringslærer og får snart en håndfuld af sine elever i gymnasiealderen overbevist om, at de skal hellige sig ‘conscious eating’, bevidst spisning, som går ud på at træne sig selv til at spise mindre og dermed også sundere. Eleverne gør det af forskellige årsager – klima, dyrevelfærd, sundhed, karakterer – men de er alle snart besat af miss Novaks tanker og ideer og udsigten til at blive medlem af Club Zero, en eksklusiv klub for dem, der slet ikke spiser, men som mediterer og kan leve af tanker og ånd.