The Happiest Day in the Life of Olli Mäki Instr.: Juho Kuosmanen | Finland, Sverige, Tyskland 2016 | 92 min Det er sommeren 1962. Finske Olli Mäki har en gylden mulighed for at blive verdensmester i fjervægtsboksning. På hjemmebane. Pressen og sponsorerne venter i Helsinki, rigdom og berømmelse ligger lige for. Det eneste guldhåbet skal, er at holde formen, smide et par kilo - og holde fokus. Men der et problem - Olli har forelsket sig i Raija. Åh ja. Her er en boksefilm, der virkelig danser som en sommerfugl. Og stikker som en fløjlshandske. Juho Kuosmanens Cannesvinder har rod i virkeligheden, men det her er ikke så meget en historie om bokseren i ringen som om mennesket i manegen. Om en antihelt, der ikke kan skille følelser og fokus, og om en tid, hvor tv-mediet buldrede frem og det nye mediecirkus kunne knockoute enhver. Der er noget knuselskeligt over den historie. Kusomanen formår at gøre alle sine karakterer nuancerede og sympatiske. Og så har han i øvrigt optaget sin debutfilm på sort-hvid 16mm, der er en fryd for øjet og en gave for tidsbillet. 'Olli Mäki' er kort sagt en film i sin helt egen vægtklasse.