Ser du månen, Daniel (2019)

| Drama | IMDB

Producers:

-

Related Countries:

-

Danmark

Added:

2019-05-24

Ser du månen, Daniel

Historien er baseret på Puk Damsgårds bestseller af samme navn om en af de mest spektakulære kidnapningssager i nyere tid. Hovedpersonen er den unge danske freelancefotograf Daniel Rye, der sad 398 dage som gidsel hos terrororganisationen Islamisk Stat i Syrien sammen med 23 andre udlændinge, bl.a. den amerikanske journalist James Foley, som siden blev henrettet foran hele verden. Filmen følger livet i fangeskab og den stadigt mere desperate familie hjemme i Hedegård i Jylland. Gennem Daniels historie får vi et enestående indblik i, hvordan mennesker overlever tortur, skaber venskaber og bevarer håbet under ekstreme forhold. Og den skildrer, hvordan forældrene håndterer frygten for, at deres søn aldrig kommer hjem, mens de samtidig er involveret i nervepirrende forhandlinger om en løsesum med Islamisk Stat. Daniel Rye er indtil videre det sidste gidsel, der har forladt ISIS fangeskabet i live.

Added:

2019-05-24

Premiere:

2019-08-29
Trailer 1 Live Poster 1

Movie News

25/6/19

Dansk gidseltagning bliver til film

" 398 dage, så lang tid var den danske freelance fotograf Daniel Rye fanget som gidsel hos Islamisk Stat. Det kom der i første omgang en bog ud af i 2015, og nu bliver den gribende og forfærdelig historie om Daniels gidseltagning til en Film. Ser Du Månen, Daniel er instrueret af Niels Arden Oplev (Mænd Der Hader Kvinder) og Ander W. Berthelsen, mens manuskriptet er skrevet af Anders Thomas Jensen, der bl.a. har stået bag danske succeser som Hævnen, Blinkende lygter, Adams æbler samt Mænd og Høns. Daniel Rye selv siger bl.a. om filmen: “Jeg har en rigtig god følelse af, at holdet, der er sammensat omkring filmen, vil behandle historien med dyb respekt og den ydmyghed, som den fortjener. Bogen ‘Ser du månen, Daniel’ er allerede nået langt ud. Med denne film kan historien nå et endnu bredere publikum. Det er jo et unikt indblik i en frygtelig virkelighed, som det syriske folk lever med hver dag – blot set gennem en dansker, som vi rent faktisk kan identificere os med”. "