Honeyland (2019)

| Documentary | IMDB

Skådespelare:

-

Writers:

-

Producers:

-

Related Countries:

-

Danmark

Added:

2019-02-28

Honningland

Ved en forladt landsby i Makedonien spadserer Hatidze op ad bjergsiden for at se til sine bistader på klippeafsatsen. I stille sang tømmer hun forsigtigt staderne for honning uden brug af hverken net eller handsker. Tilbage i sit lille hus plejer hun sin gamle sengeliggende mor og fra tid til anden tager hun den længere tur ind til storbyen for at sælge sine varer. En dag flytter en nomadefamilie ind ved siden af og Hatidzes fredfyldte paradis forstyrres af larmende maskiner, syv støjende børn og 150 køer. Alligevel byder hun den tilkomne familie velkommen og deler gavmildt ud af sine hemmeligheder om bierne. Men inden længe tager den nye families overhoved en beslutning, der kommer til at forandre Hatidzes liv for evigt. HONNINGLAND udspiller sig i Makedonien, så tæt på hjertet af Europa - og samtidig så langt fra noget, vi overhovedet kender til. En tankevækkende, indtagende, hjerteskærende smuk film på ethvert biograflærred! Filmen er instrueret af Ljubomir Stefanov (f. 1975 i Skopje) og Tamara Kotevska (f. 1993 i Prilep). Historien i HONNINGLAND begyndte længe før der overhovedet boede mennesker i regionen, fortæller instruktørerne. Men vores historie starter med de to sidste beboere: Hatidze og hendes mor, Nazife. Ligesom arbejderbierne tilbringer hele deres liv med at tage sig af bidronningen, der aldrig forlader sit stade, har Hatidze foreviget sit liv til at tage sig af sin næsten blinde mor, som ikke er i stand til at forlade deres hus. Filmen udspiller sig i en ufremkommelig egn udenfor specifik tid og sted, men dog kun 20 kilometer væk fra den nærmeste moderne storby. Familierne her taler med en tyrkisk dialekt, men historien fortælles primært gennem billederne, personernes kropssprog og deres følelser. En samhørighed, der bringer dem tættere på naturen og et visuelt billede af, at vi som mennesker blot er én art blandt mange og afhængige af omstændighederne omkring os.

Added:

2019-06-28

Premiere:

2019-11-21
Trailer 1

Movie News

7/7/19

Hjertevarm film om mennesker og naturens balance

" Honeyland er ikke den slags film, hvor rappe replikker og store eksplosioner fylder plottet fra start til slut. Filmen er derimod en rørende og hjertevarm fortælling og balancen mellem mennesker og natur. Honeyland er instrueret af debutanterne Ljubomir Stefanov og Tamara Kotevska, der selv er fra Makedonien, hvor filmen også finder sted. Honeylands omdrejningspunkt er Hatidze Muratova, der bor isoleret med sin 85-årige halvblinde mor i de Makedoniske bjerge, hvor hun passer bier og fra tid til anden sælger den honning, som bierne producerer. En dag får de selskab af en nomadefamilie, som kommer til at vende op og ned på deres rolige tilværelse og balancen i naturen. "