Touch Me Not (2018)

| Drama | IMDB

Producers:

-

Director:

Adina Pintilie

Related Countries:

-

Danmark

Added:

2018-08-18

Touch Me Not

Årets Berlin-vinder TOUCH ME NOT er en kompromisløs tour de force ud i menneskets seksualitet. Sammen med sine karakterer springer instruktør Adina Pintilie ud i en undersøgelse af intimitet, kærlighed, krop, køn og seksualitet i en film, der sprænger grænserne mellem fiktion og virkelighed. Med protagonisterne Laura, Tomas og Christian giver TOUCH ME NOT en dybt empatisk indsigt i disse menneskers liv; et liv, der præges af et ønske om intimitet men en samtidigt iboende frygt for at nærme sig andre. Laura, Tomas og Christian hungrer alle efter en følelse af intimitet, som de samtidig frygter. De arbejder med gamle mønstre, forsvarsmekanismer og tabuer med henblik på endelig at kunne føle sig frie og klar til at opnå intimitet med andre mennesker. Vi følger dem i deres søgen, og også instruktøren sætter sig foran kameraet og deler sine tanker og følelser med os. TOUCH ME NOT undersøger, hvordan vi mennesker kan finde sammenhørighed på de mest uventede måder, og hvordan vi kan elske andre, uden at miste os selv i processen. Filmen vandt guldbjørnen i Berlin tidligere i år under stor debat, for her er virkelig en film, der udfordrer, provokerer og sætter tanker i gang - både om menneskets natur og om forhold til vores egen krop, køn og seksualitet. TOUCH ME NOT vil røre publikum, omfavne det, kærtegne det og sommetider slå det direkte i ansigtet; alt sammen for at få publikum til at se filmens karakterer – og hermed sig selv – i øjnene.

Added:

2018-08-18

Premiere:

2018-11-08

Distributor:

Øst for Paradis
Trailer 1

Movie News

6/11/18

Årets guldbjørn opfordrer til dialog

" Filmen ”Touch Me Not” af den rumænske instruktør Adina Pintilies vandt til manges store overraskelse årets Guldbjørn på Berlinalen. Filmen er hverken helt dokumentar eller helt fiktion, men bevæger sig i spændfeltet, mens den behandler problematikker omkring krop, intimitet og seksualitet. Bl.a. møder vi Christian, der lever med spinal muskelatrofi og som ved sin seksualitet udfordrer de grænser, vi forestiller os, at en der lever med Christians sygdom, ligger under for. Da Pintilies modtog prisen, opfordrede hun publikum til at fortsætte den dialog, som filmen har startet. Juryformanden, Tom Tykver, udtalte om valget af filmen: ”Vi har villet give priser til film, som ikke bare viser, hvad film kan, men også hvor film måske kan gå hen”. "