14-årige Ester (Sofie Gråbøl) bor i en toværelses i en baggård på Vesterbro med sin far, mor og bror. Som hos resten af 1930'ernes almindelige arbejderfamilier leves livet uden nogen form for moderne bekvemmeligheder. Der er lokum på trappen, og der skal hentes koks i en kælder, hvor hjemløse har søgt ly for natten. Ester må sove sammen med forældrene i det ene af lejlighedens små værelser – og lytte til deres 'lørdagsritual' – mens hun selv udvikler sig til en ung kvinde og bliver genstand for drengenes blikke. I det skjulte skriver hun digte og glemmer tid og sted. ”Jeg er din Barndomsgade. Jeg er dit væsens rod. Jeg er din bankende rytme, i alt hvad du længtes imod” lyder det smukt og bevægende i den centrale tekst om barndommen, som følger én hele livet på godt og ondt. Fortrinligt fortolket af Anne Linnet, drivkraften bag filmens musik.