Limelight (1952)

| Drama, Music, Romance | IMDB

Producers:

-

Director:

Charles Chaplin

Related Country:

Argentina

Danmark

Added:

2017-01-27

Rampelys

Gloria Biograf, Vester Vov Vov, Øst for Paradis Aarhus, Cafebiografen Odense, Biffen Aalborg, Nicolai Bio Kolding, Malling Bio Engang var Calvero en stor varietéstjerne, en komiker af guds nåde og førende indenfor sit felt. I dag er han en skygge af sig selv; alkoholiseret og glemt af sit engang så store publikum. Tiden er 1914, stedet er London. Calvero lugter gas fra en nabolejlighed og bryder døren op. Indenfor finder han en ung kvinde, der har forsøgt at begå selvmord. Den unge kvinde, Thereza, viser sig at være en ung ballerina, der har mistet troen på livet. I stedet for at melde det til politiet og dermed udsætte hende for et retsligt efterspil, vælger Calvero at tage sig af Thereza og få hende bragt til hægterne. Samtidig finder også han en ny mening med tilværelsen og den show-business, han for så længe siden havde mistet troen på. RAMPELYS er den modne Chaplins bevægende melodrama fra 1952, der udover Charlie Chaplin selv i rollen som Calvero også har en anden af stumfilmtidens største komikere på rollelisten, nemlig Buster Keaton, hvis tidlige farcer og komedier i spillefilmslængde som fx "Generalen" (opr. "Krig og kærlighed") står side om side med Chaplins genialitet. Det var første og eneste gang, de to spillede sammen! Af pressen var de udråbt til at være rivaler, men faktisk havde de stor respekt for hinanden. Det er også Chaplins sidste film lavet i USA, hvor den ikke fik premiere i Los Angeles før 1972 og dermed først da kvalificerede sig til en Oscar-nominering. Filmen vandt prisen for bedste originalmusik (dramatic score). I filmen ses udover Keaton en ung Claire Bloom som Thereza og Chaplins søn, Sydney Chaplin som en af hendes tidligere beundrere.

Added:

2017-01-27

Premiere:

2017-04-12
trailer 1