Wu Lang ba gua gun (1984)

| Action, Drama | IMDB

Producers:

-

Director:

Chia-Liang Liu

Related Countries:

-

Danmark

Added:

2020-02-29

The 8 Diagram Pole Fighter

Hvad der begyndte som en film om den tapre Yang-familie under Sung-dynastiet (år 960-1279) blev undervejs til noget andet: en vred og vild refleksion over heroiske ofre mere generelt. Yang-familien var den loyale og stærke arm ved den kejserlige hær. Men Yang-familien bliver forrådt af en jaloux general, der konspirerer i ledtog med den fjendtlige mongolske hær. Efter et bagholdsangreb overlever kun to af Yang-klanens syv sønner. Den ene, Bror nr. 6 (Sheng Fu), bliver sindssyg efter brødrenes død og forbliver skjult af familien, mens den anden, Bror nr. 5 (Gordon Liu), lever på flugt og søger tilflugt i et buddhistisk tempel. Den forræderiske general prøver at lokalisere og gøre dem tavse, inden de kan sladre til kejseren om hans forræderi. Filmen ændrede karakter, fordi den internationale stjerne Sheng Fu døde i en bilulykke midtvejs gennem produktionen. Sheng Fus død var ikke kun tragisk, fordi han var en så nær ven af instruktøren Liu Chia-liang, men også fordi filmen netop handlede om at overleve. Liu Chia-liang følte, at han var nødt til at udødeliggøre Sheng Fus sidste uafsluttede præstation, så Liu fortsatte og satte skuespilleren Hui Ying-hang ind i hans sted. Der er henvisninger til tragedien igennem hele filmen, men det virkelig hjerteskærende højdepunkt er, da Gordon Liu, som nu er blevet Shaolin-trænet kriger, står over for sine forrædere midt i en pyramide lavet af kister. Hvad han og hans Shaolin-mestre gør derefter, skal man se, før man tror det! Den færdige film er helt unik i Liu Chia-liangs i forvejen ekstraordinære filmografi på grund af dens følelsesmæssige intensitet.

Added:

2020-02-29

Premiere:

2020-02-14
No clips are added yet.