En guerre (2018)

| Drama | IMDB

Producers:

-

Director:

Stéphane Brizé

Related Countries:

-

Danmark

Added:

2019-04-10

I Krig

Stéphane Brizé er tilbage med en ny og vigtig film om social ulighed. En fabrik i Sydfrankrig skal lukke, til trods for at fabrikkens medarbejdere havde indgået en aftale om nedsat løn mod en forsikring om at kunne beholde deres jobs. Og værre bliver det, da det viser sig at baggrunden for lukningen ikke skyldes underskud og røde tal på bundlinjen men en vækstprocent, der faktisk er positiv, men blot lidt under, hvad firmaets aktionærer finder værd at beskæftige sig med. Der er oprørsstemning. Fabriksarbejderne forener sig og med Laurent (Vincent Lindon) i spidsen, tager de kampen op. Men med store konsekvenser for arbejderne – også på privatfronten. I KRIG er en kompromisløs film i familie med Dardenne-brødrene, Mike Leigh og Ken Loach, med et varmt, bankende hjerte for den arbejdende klasses hverdag, kampe og værdighed. Filmen var i hovedkonkurrencen om guldpalmen ved Cannes Film Festival 2018 og Vincent Lindon brænder igennem med en glødende intensitet i rollen som Laurent.

Added:

2019-06-20

Premiere:

2019-11-07

Distributor:

Øst for Paradis
Trailer 1

Movie News

9/11/19

Krigen på det moderne arbejdsmarked

" Nogle af vor tids største konflikter finder ikke sted mellem lande men mellem klasser, og en af dem udspiller sig på det store lærred i den franske film ’I Krig’. Filmen er instrueret af Stéphane Brizé, der tidligere har stået bag ’Markedets Lov’. ’I Krig’ handler om en fabrik med 1.100 ansatte, som pludselige skal lukke til trods for, at ledelsen to år forinden har lovet medarbejderne, at de kan beholde deres job i fem år mod en lønnedgang. Det vil medarbejderne ikke finde sig i, og de beslutter sig derfor for at gå i strække, hvilket udvikler sig til åben krig af Marxsk karakter mellem arbejdere og fabriksejere. Filmen var med i konkurrencen om Guldpalmen ved filmfestivalen i Cannes i 2018. "