Han kunne have nydt freden og magten som leder af the Necromongers, men tørsten efter at genfinde sin egen planet lokker alligevel den undslupne straffefange Riddick til at stole på sin gamle rival Vaako... for blot at blive forrådt og efterladt for død på en ugæstfri planet. Men helt død er han ikke. Midt i en barsk natur med endnu barskere rovdyr genopbygger han sin styrke og vælger den eneste vej væk fra planeten - at give sig til kende via et nødsignal. Men derved alarmerer han også den hær af dusørjægere, der stadig leder efter universets mest eftersøgte mand. To konkurrerende hold af svært bevæbnede og absolut hensynsløse menneskejægere melder snart deres ankomst. Deres indbyrdes rivalisering forvandles dog snart til modstræbende samarbejde, da det går op for dem, at deres bytte er lige så meget jæger, som de selv er.