Som de fleste moderne mødre tager Amy sig mere af børnene end af sig selv. Hendes liv er perfekt: Et lykkeligt ægteskab, velbegavede børn, et smukt hjem og 365 gode hårdage om året. Hun bager til skolens kagesalg og er med i samtlige bestyrelser på skolen, alt imens hun holder sin egen karriere hen. Selvfølgelig får hun det hele til at se nemt ud, men under overfladen er Amy ved at nå bristepunktet – stresset, overengageret og fuldstændig udmattet! Dødtræt af det hele slår Amy sig sammen med to andre mødre, som også er kørt træt i forpligtelserne, og nu kræver de drukture, frihed og selvforkælelse. Uheldigvis kommer trekløveret på tværs af den altid korrekte Gwendolyn og hendes evigt dedikerede klike af speltmødre!