Miss Bala 2019 (2019)

| Action, Drama, Thriller | IMDB

Producers:

-

Related Countries:

-

Danmark

Added:

2019-04-02

Miss Bala

Gloria rejser fra LA for at besøge sin bedste veninde, Suzu, i Tijuana i Mexico, hvor Gloria skal hjælpe Suzu med at vinde en lokal skønhedskonkurrence. Suzu tager Gloria med til opvarmningsfest på en cool natklub, hvor hun kan skabe værdifulde kontakter. Lige efter de er kommet oplever Gloria et skæbnesvangert møde med Lino, der leder et spirende narkokartel. Få øjeblikke senere flænses klubben af morderiske salver fra automatvåben, der bliver startskuddene i en krig, hvor Gloria modvilligt kommer til at spille en central rolle. Da røgen lægger sig efter skyderiet, er Suzu forsvundet og Gloria søger hjælp hos det lokale politi for at finde hende. Men der er ikke meget hjælp at hente, og snart står Gloria over for Lino, der udbeder sig en tjeneste til gengæld for sin hjælp til at finde Suzu. Uheldigvis involverer tjenesten – uden hendes viden - Glorias deltagelse i den brutale sprængning af et DEA safehouse. Hun tages ind til et råt forhør af den ikke mindre brutale og dybt korrumperede amerikanske narkoagent, Brian Reich. Til gengæld for at lade hende slippe, kræver han at Gloria infiltrerer Linos organisation. Hun imponerer Lino, der knytter stadig stærkere til hende, ikke mindst efter hun redder hans liv under en voldsom skudkamp med Reich og DEA. Efterhånden som Gloria finder uventede evner til at handle rationelt i ekstreme situationer, udvikler den helt almindelige kvinde sig til en heroiske og ekstraordinær overlever i en krig med meget udviskede grænser... Filmen er instrueret af Catherine Hardwicke (“Twilight”) efter manuskript af Gareth Dunnet-Alcocer.

Added:

2019-04-02

Premiere:

2019-05-09
Trailer 1

Movie News

21/4/19

Gina Rodriguez sparker r** i Tijuana

" Miss Bala er en genindspilning af den mexicanske film af samme navn fra 2011. I den nye version bliver filmens hovedrolle og offer/heltinde spillet af Gina Rodriguez, der bl.a. har haft succes med Jane the Virgin og Annihilation. Vores heltinde sparker lidt mere tilbage mod Tijuanas korrupte underverden end i den originale version, og Rodriguez har da også gjort sig bemærket som en skuespiller, som man skal holde øje med. Filmen inviterer os til at stille os i hovedpersonens sted, for hvad ville du egentlig gøre, hvis du blev fanget mellem et narkokartel, korrupt politi og en anti-narkoenhed, der ikke tror på dig? "