Henover et døgn følger vi de tre unge mennesker Laura, Niklas og Frederik. Forfulgt af fortiden som pornoskuespiller i USA, forsøger Laura at stable en ny tilværelse på benene i København. Ex-misbrugeren Niklas planlægger en fødselsdagsudflugt for to mænd med Downs syndrom. Og teenageren Frederik kæmper for anerkendelse i det testosteron-dyrkende hooliganmiljø. USYNLIGT HJERTE er en kalejdoskopisk rejse ind i det Danmark, som de færreste kender til.
" ”Jeg er optaget af at kigge på de ting, man umiddelbart har lyst til at vende blikket væk fra." Ordene er sagt instruktøren Laurits Flensted-Jensen, der med sin debut-film gør lige netop det - skruer op for tabuer og de grimme sider af ungdomslivet. Han lægger sig på linje med andre danske instruktører, som debuterer med et brag af en film. Kan ses i biograferne fra den 9. maj. "
" Laurits Flensted-Jensen skriver sig med ”Neon Heart” ind i en række af aktuelle danske instruktørdebutanter, der er værd at holde øje med. Ligesom Isabella Eklöf (Holiday), Mehdi Avaz (Mens vi lever) og Rasmus Kloster Bro (Cutterhead) så er Flensted-Jensen ikke bange for udfordringer og tabuer. Neon Heart adresserer både pornoindustrien, stofafvænning, handikap, vold mod homoseksuelle og hooliganisme, og det er ifølge instruktøren helt bevidst, at vi som seere engang i mellem føler os lidt utilpasse. Han har tidligere udtalt i et interview med Politiken, at: ”Jeg er optaget af at kigge på de ting, man umiddelbart har lyst til at vende blikket væk fra. At konfrontere os, både mit publikum og mig selv, med det, der er tabuiseret eller svært at se i øjnene.” "