Alice Through the Looking Glass (2016)

Danmark

Added:

2015-11-27

Alice i Eventyrland: Bag Spejlet

I Disneys nye fantastiske film ”Alice i Eventyrland: Bag Spejlet” med de uforglemmelige figurer fra Lewis Carrolls elskede bøger vender Alice tilbage til den løjerlige verden i Underland for at redde sin ven den gale hattemager. Filmen er instrueret af James Bobin, der leverer sin helt egen fortolkning af den spektakulære verden, som Tim Burton skabte i filmen ”Alice i Eventyrland”. Manuskriptet er skrevet af Linda Woolverton og bygger på Lewis Carrolls figurer. Filmen er produceret af Joe Roth, Suzanne Todd, Jennifer Todd og Tim Burton, og John G. Scotti er executive producer. I ”Alice i Eventyrland: Bag Spejlet” genforenes stjernerne fra filmen, som blev en kæmpesucces i hele verden: Johnny Depp, Anne Hathaway, Mia Wasikowska, Matt Lucas og Helena Bonham Carter. Alan Rickman, Stephen Fry, Michael Sheen og Timothy Spall lægger atter stemmer til figurer. Vi præsenteres også for flere nye figurer: Zanik Hightopp (Rhys Ifans), som er den gale hattemagers far, og Tiden (Sacha Baron Cohen), en sær skabning, som er halvt menneske og halvt ur. Alice Kingsleigh (Wasikowska) har været ude at sejle i tre år. Da hun vender tilbage til London, falder hun over et magisk spejl og vender tilbage til den fantastiske verden i Underland. Alice genforenes med sine venner kaninen, kålormen Absolem, den hvide dronning og filurkatten og skal nu redde den gale hattemager og hele Underland, før tiden løber ud.

Added:

2016-11-11

Premiere:

2016-05-26
Trailer 2 Trailer 1