Kød & Blod (2019)

| Crime, Thriller | IMDB

Producers:

-

Director:

Jeanette Nordahl

Related Countries:

-

Danmark

Added:

2019-05-21

Kød og Blod

KØD & BLOD er en intens familiefortælling, der foregår i et kriminelt miljø i en dansk provinsby med et nådesløst blik på kærlighed, sammenhold og fællesskabets destruktive magt. Da Idas mor omkommer i en bilulykke, placeres den kun 17-årige pige hos sin moster og voksne fætre. Ida har ikke set sin familie i mange år, men hendes nye hjem er fyldt med kærlighed og varme. Familiens kriminelle levevej bliver hurtigt hverdag for Ida, men det er ikke altid nemt at adskille vold og manipulation fra kærlighed og omsorg. Snart indser Ida, hvad hendes mor forsøgte at flygte fra.

Added:

2019-05-21

Premiere:

2020-06-12

Distributor:

Scanbox (DK-Cinema)
Trailer 2 Live Posters 1 Trailer 1

Movie News

30/5/20

Premiere til Kød & Blod

" Efter mange ugers ventetid har ’Kød & Blod’ endelig fået premiere i danske biografer. Filmen, der har Sidse Babett Knudsen i en af hovedrollerne, handler om pigen Ida, som bliver placeret hos sin tante og hendes sønner, da hendes mor omkommer i en bilulykke. Hun bliver varmt modtaget i familien, men alt er ikke som det ser ud på overfladen. Familien driver nemlig del ulovlige forretninger, som Ida snart bliver hevet ind i. "

20/4/20

Danske film i 2020

" Selvom biograferne lige nu er lukkede, kan 2020 stadig gå hen og blive et overordentligt godt dansk film-år. Der er en perlerække af spændende produktioner på tapetet, som alle har potentiale til at blive nye klassikere. Der er bl.a. ’Kød & blod’ med Sidse Babett Knudsen, som lige præcis ikke nåede at få biografpræmiere, inden alt blev lukket ned. Der er 'Rejsen til Utopia', der handler om drømmen om det bæredygtige liv, og 'Undtagelsen', der er en filmatisering af Christian Jungersens hårrejsende bestseller. Derudover så venter også ’Vores mand i Amerika’, ’Druk’ og ’Retfærdighedens ryttere’. "

14/3/20

Præmierer udskudt

" På grund af nedlukningen af de danske biografer, får en række film nu udskudt deres præmierer. Det drejer sig primært om film der stod til at få præmiere den 12., 19. og 26. marts samt den 2. april. Foreløbig er der tale om Kød & Blod, The Peanut Butter Falcon, Weathering with You, SamSam, Dark waters, A Quiet Place, Little Women, Mulan, Trolls på Verdensturné, No Time To Die, Bølle på Eventyr, La Belle époque, X-Men: The New Mutants, Peter Kanin hopper hjemmefra og Fast & Furious 9. Her på Bioguiden holder vi jer opdateret med de nye præmieredatoer, så snart de bliver offentliggjort. "

14/2/20

Anden trailer til ny film med Sidse Babett Knudsen

" Der er store forventninger til instruktør Jeanette Nordahls kommende film ’Kød og Blod’, ikke blot fordi det er noget så sjældent som en dansk mafiafilm, men også fordi, at Sidse Babett Knudsen spiller hovedrollen som matriarken Bodil, der styrer familiens forretninger med en blanding af omsorg og hård hånd. Det er første gang Babett Knudsen medvirker i en dansk film siden ’Kapgang’ fra 2014. Anden trailer til filmen er netop blevet offentliggjort og det ser ud til, at der er god grund til at filmen kun er tilladt for børn over 15. Nordahl er uddannet fra den københavnske filmuddannelse Super16 i 2012 og ’Kød og Blod’ er hendes første spillefilm. "

31/5/19

Sidse Babett Knudsen vender tilbage til dansk film

" Sidste Babett Knudsen har de seneste år været at finde i en række internationale produktioner så som HBO’s Westworld og Dan Brown filmen Inferno. Nu er hun imidlertid tilbage i debuterende instruktør Jeanette Nordahls film Kød & Blod. Filmen handler om Ida på 17 år, hvis mor omkommer i en bilulykke. Ida bliver placeret hos sin tante og sine voksne fætre, men selvom det nye hjem er fyldt med kærlig, så bliver Ida også viklet ind i sin nye families lyssky forretninger. Filmen får biografpremiere den 12. september. "