Findus hopper op og ned, dag og nat, på sin nye madras. Peddersen er ved at være træt af det, så han finder på en løsning. I udhuset indretter Peddersen et hoppeværelse til Findus, så han ikke forstyrrer i huset. Men Findus begynder at elske friheden så meget, at han beslutter at flytte derud. Det havde Peddersen ikke regnet med! Skal han virkelig undvære sin lille ven i huset?
" Der er godt nyt til de mindste, Peddersen og Findus vender nemlig tilbage til det store lærred i ”Peddersen og Findus: Findus flytter hjemmefra”. Filmen er ligesom de to seneste Peddersen og Findus film: ”Peddersen & Findus - Den lille drillepind” fra 2014 og ”Peddersen & Findus: Den bedste jul nogensinde” fra 2016 instrueret af den tysk-iranske instruktør Ali Samadi Ahadi. Instruktøren blander animation og rigtige skuespillere i en charmerende historie om det skøre makkerpar. Filmen får premiere i danske biografer d. 29. november og er baseret på den svenske forfatter Sven Nordqvist børnebøger. "