Efter en fyringsrunde ender Ulrik Torp (Anders W. Berthelsen) i virksomhedspraktik på sin tidligere arbejdsplads, Dagbladet, hvor hans gamle kollega og nu chefredaktør, Henrik Moll (Nicolas Bro), beder ham dække et mord på en ung fuldmægtig i Indenrigsministeriet. Langsomt men sikkert fører sagen Torp i nettet på en politisk sammensværgelse, der truer selve fundamentet for vores samfund. Men de eneste, som tror ham, er avisens unge praktikanter, Emma (Mathilde Arcel) og Simon (Patrick A. Hansen).