Take Me Somewhere Nice (2018)

| Drama | IMDB

Manuskript af:

Ena Sendijarevic

Producers:

-

Director:

Ena Sendijarevic

Related Countries:

-

Danmark

Added:

2020-07-22

Rating:

Not Rated

Take Me Somewhere Nice

Turen går til Balkan, og den starter skævt. Alma er vokset op i Holland, men hendes familie er fra Bosnien. Nu er hendes gamle far røget på hospitalet, og selvom hendes fraskilte mor ikke er meget for det, beslutter Alma sig for at rejse over og se til ham. Der er nemlig ikke nogen, der skal beslutte hvad hun må og ikke må. Så inden for de første minutter af 'Take Me Somewhere Nice' træder Alma alene ud af lufthavnen for at finde sin bosniske fætter, den småkriminelle Emir, der modvilligt er blevet sendt ud for at hente hende. Hans charmerende ven Denis med Morrissey-håret og glimt i øjet er derimod mere end nysgerrig efter at lære den nye pige i opgangen at kende. Så langt, så godt! Der er bare stadig langt til hospitalet i Podvelezje, hvor hendes far er indlagt, og hendes gnavne fætter har ikke tænkt sig at køre hende. Så Alma må tage bussen, der ender med at køre fra hende med hendes kuffert ombord, mens hun venter i tissekøen på en rasteplads. Og derfra starter årets mest originale og underspillede cool roadmovie. Men først efter, at Emir og Denis har bortført hende fra et soviet-inspireret motel med en lounge, der er som taget ud af en David Lynch-film. Hvert eneste billede i 'Take Me Somewhere Nice' er udtænkt med et visuelt overskud og en pop art-æstetik, så man har lyst til at hænge det op på væggen. Med Jim Jarmusch' klassiker 'Stranger Than Paradise' som sit erklærede forbillede hænger realisme og absurditet sammen i en stilet og sexet helhed. Ena Sendijarevićs fænomenale debutfilm foregår i et parallelt univers befolket af skæve karakterer, der cirkulerer rundt om den lille teenagetrio med Alma i midten. Og da de ved et tilfælde falder over en kuffert fuld af coke, er der ingen vej tilbage til, hvor nogen af dem kom fra. Hvis man stadig synes, at en film om en ung kvinde, der er splittet mellem to kulturer lyder tungt, så bare vent til scenen, hvor de kører ræs på en pløjemark midt om natten, mens 'Kool Thing' af Sonic Youth brager fra højtalerne i fætter Emirs 80'er-sportsvogn. Sara Luna Zorić er suveræn i rollen som Alma, der kaster sig ud på den mere og mere kaotiske rejse uden at se sig tilbage, og manøvrerer sig frem mod sit mål ved at vende hver situation til sin egen fordel - og ved at gøre hvad hun har lyst til. En af den slags film, som man straks har lyst til at se igen.

Added:

2020-07-22

Premiere:

2020-11-15

Distributor:

CPH PIX
Trailer 1

Film Nyheder

2/8/20

Et kunstnerisk bosnisk roadtrip

" Alma er vokset op med sin mor i Holland, men da hun en dag finder ud af, at hendes fremmedgjorte far ligger meget syg på hospitalet i Bosnien, får hun et pludseligt behov for at se ham for første og sidste gang. ’Take e Somewhere Nice’ følger Alma på hendes tur gennem Bosnien, mens hun selv og filmens andre karakterer funderer over spændet mellem Øst- og Vesteuropa. Filmen har et stærkt visuelt udtryk og instruktør Ena Sendijarevic har udtalt at hun bl.a. har været inspireret af Jim Jarmusch. "