Pat Solitano kæmper med bipolar lidelse og med en voldsdom. Da hans behandlingsdom slutter, og han får lov til at flytte hjem under forældrenes opsyn, er hans syn på verden imidlertid ændret: Bare han ser de lyse sider, skal det nok gå alt sammen. Han kan få sit arbejde tilbage, han kan få sine venner tilbage og vigtigst af alt - han kan få sin kone, Nikki, tilbage. Hvis bare han kan få hende til at indse, at han har ændret sig (hvad der dog er svært, fordi han har polititilhold og hverken må ringe eller skrive til hende). Ind på scenen træder Tiffany. Som Pat har hun været gennem det psykiatriske system, og selv om de taler forbi hinanden, har de dog det til fælles, at de ikke føler, at omverdenen forstår dem. De opdager, at de kan hjælpe hinanden: Tiffany mangler desperat en dansepartner, som hun kan opfylde sin drøm om at deltage i en freestyle konkurrence, og Pat har brug for at gøre noget, der kan overbevise Nikki om, at han er blevet et nyt og positivt menneske. Tiffany overbeviser den modvillige Pat om, at det er dansekonkurrencen, og lover at fungere som budbringer til Nikki.