Den tidligere Black Ops-soldat Tom Steele (Seagal) og hans partner Manning (Austin) får til opgave at overvåge transporten af to mystiske, kvindelige fanger til et gammelt fængsel. Men så eksploderer det hele i et inferno da en elitestyrke af lejesoldater angriber fængslet i deres søgen efter de nyankomne fanger. Da kvindernes sande identitet bliver afsløret, indser Steele at han er fanget i noget, der er meget større end han nogensinde kunne forestille sig.