Læsehesten, Mona, en ung kvinde uden uddannelse fra det sociale boligbyggeri Nøjsomheden i Helsingør, forelsker sig hovedkulds i Nikolaj, der kommer fra et velbjerget kvarter i den anden ende af byen. Imens prøver hun desperat at få sin pusherfætter Frederik til at indse, han skal besøge sin mor, Monas elskede og altfavnende Moster Tut, som ligger for døden. Vil det lykkes Mona at få Frederik til at forsone sig med sin mor, og hvordan? Og kan hun blive kæreste med den intellektuelle Nikolaj, eller er klasseforskellen for stor?