Die Schule der magischen Tiere (2021)

Danmark

Added:

2022-08-02

Skolen med magiske dyr

Ida Kronborg er flyttet til en anden by, og er nu den „nye pige“ på Østre Skole. Hun har det svært i klassen, hvor den ledende pigegruppe holder hende udenfor, og så er der kun én siddeplads tilbage til hende på første skoledag – ved siden af outsideren Benja. En dag introducerer hendes lærer børnene for Mortimer Morrison, der rejser rundt i verden og leder efter „magiske dyr“. Hvert af disse dyr er forudbestemt til at blive et barns soulmate. Af alle eleverne er nytilkomne Ida og outsideren Benja de første i klassen, der får magiske ledsagere! Fra nu af har Benja den ældgamle og kloge skildpadde Henrietta ved sin side og Ida den snedige ræv Rabbat, og da genstande begynder at forsvinde fra skolen, må børnene og de magiske dyr holde sammen for at løse mysteriet om „skoletyven“. Det hjertevarme biografeventyr for hele familien er instruereret af Gregor Schnitzler, som smukt adapterer essensen af bøgerne til det store lærred. Animationsinstruktøren Tomer Eshed (Lumatic Animation & VFX) har skabt de sympatiske, sjove og meget specielle karakterer: Rabbat, Henrietta og Pinkie, dyrestjernerne, der spiller de afgørende roller i denne flotte spillefilm. Filmen er dubbet til dansk af professionelle og kendte skuespillere, der sikrer, at ånden fra bøgerne er blevet overført til det hvide lærred. SKOLEN MED MAGISKE DYR er baseret på Margit Auers populære børnebogsserie, der i Danmark er udgivet af Forlaget Bolden. Der er foreløbigt udgivet 12 bøger i serien og flere spinoffs. Bøgerne om SKOLEN MED MAGISKE DYR har ikke alene været en bragende succes i de tysktalende lande med næsten 5 millioner solgte eksemplarer. Serien er oversat til mere end tyve sprog, og i Danmark er de foreløbig 12 bøger i serien udgivet af Forlaget Bolden. Ud over de egentlige bøger har Forlaget Bolden ligeledes udgivet læs-let-bøger, opgavebøger, lydbøger, undervisningmateriale og meget andet i tilknytning til serien.

Added:

2022-08-02

Premiere:

2022-10-13
Trailer 1