1928. Den sovjetiske fabriksarbejder Lyovshka castes til at spille Trotskij i en film af Sergej Eisenstein. Men da virkelighedens Trotskij falder i unåde hos Stalin, må også den arme Lyovshka flygte. I transit møder han den excentriske aristokrat Octavia Flambow-Jansen, der tilbringer sommeren i sit luksuriøse strandpalæ. En sommerflirt er under opsejling, da blodtørstige vampyrer begynder at angribe områdets bønder og arbejdere… ’Bloodsuckers’ er både en intellektuel og vanvittig sjov film om kapitalismens mange vampyrer. Uden tvivl den eneste og bedste marxistiske vampyrkomedie i år.