EditLes hirondelles de Kaboul (2019)

Den dystert smukke ’The Swallows of Kabul’ er animeret i en blanding af akvarelbaggrunde og tusch-streg – på samme tid sanselig og skarp. Nogle gange er billedfladen fyldt ud, andre ikke, men lydsiden gør hele tiden sansningen af baggyder, handelsgader og caféer i Kabul omsluttende. ’The Swallows of Kabul’ bliver på den måde både realistisk og poetisk i form – en elegant understregning af kontrasterne på temaplan. Vi skriver sommeren 1998, og Taleban holder byen i et jerngreb. Det påvirker alles liv og især kvinderne, der ikke må uddanne sig og altid skal være iført blå burkaer. Den progressive unge lærer Mohsen får et chok, da han overværer steningen af en ’promiskuøs’ kvinde på gaden. Hans frustration og vrede bringer krise ind i hans ellers lykkelige ægteskab, og ironien vil, at hans egen hustru, den kunstelskende Zunaira, ender i fængslet med udsigt til samme skæbne. Men en ulykkelig fangevogter i fængslet, Atiq, kan ikke få hende ud af sit hoved. Hans hustru er også dødsdømt – af kræft. Måske er der alligevel håb for Zunaira? Lysstrålerne får i hvert fald ekstra glød i de sørgelige rester af et civilsamfund, der omgiver personerne. Vi kommer tæt på forskellige typer og møder både menneskevarme, hykleri, tro og ideologi, paranoia og afmagt. Her er ghettoblastere i hjemmene og galger i målene på stadion. Burka-motiverne og de ruinøse gader bringer minder om andre Afghanistan-film som ’Drageløberen’, ’Osama’ og ’Kl. 5 om eftermiddagen’ – perler, som den franske kvindelige instruktørduo Zabou Breitman og Eléa Gobbé-Mévellec faktisk overgår i både slagkraft og nuancerigdom.